Herning – BOB
Damernes første korte udebane tur i et par sæsoner, var en tur til Herning. Her var de igen dominerende og pressede godt på. Der var flere gode forsøg udefra, men målmanden fik pareret bolden væk. Efter en del pres, er det Lena som erobrer bolden på midten, hvorefter hun spiller Camilla fri i feltet og får prikket bolden i mål. Kort tid efter gentager Lena bold-erobringen på midten, og finder denne gang Birgitte, som sikkert scorer. Efter lidt spil frem og tilbage, hvor Herning kommer lidt mere frem på banen, men hvor både Maria og Jane har godt styr på det, er det Brande der får scoret endnu engang. Her er det Cecilie med et godt skud ude fra, som sætter bolden lige i hjørnet uden chance for målmanden. Inden pausen, er det Anne S, der efter en god tur op langs kanten, får en god bold indover og Birgitte header bolden i mål.
Efter halvleg er det stadig Brande med en del chancer. Herning er dog også med fremme, men igen har forsvaret og Jane styr på det. Damerne har generelt nogle gode skud udefra, og det giver også flere mål på kontoen. Til at starte med er det Camilla, som efter en lille tur gennem banen får skudt bolden ind, og kort herefter er det Lena som scorer udefra. Brande får scoret yderligere to gange, først gennem et godt en-to spil mellem Camilla og Lena, er det Camilla der scorer sit tredje mål og til sidst er det Anne T, som i to forsøg, får banket bolden i mål.
Kampens spiller blev en velspillende Camilla Eriksen. Holdet bestod derudover af Cecilie Møller Lybker, Maria Husum, Lena Jensen, Anne Sørensen, Marianne Andersen, Birgitte Sørensen, Pernille Jakobsen, Anne Thomsen, Jane Sandfeld og holdleder Dina Nygaard.