Kategoriarkiv: Old Girls

De brændte chancers kamp for old girls

Tirsdag den 3. maj hjemme mod Herning KFUM

Kampen startede med lidt spil frem og tilbage og første chance tilfaldt Herning, men Jane Sandfeld var på plads med en god redning. Et par minutter efter var hun på plads igen med endnu en stor redning.

Men øjeblikket efter er det i stedet Brande der kommer foran da Anne Jørgensen fangede en løs bold fra en modspiller og sikkert satte bolden i mål til 1-0. Det holdte desværre ikke længe inden Herning udlignede efter lidt klumpspil foran Brande målet.

Men Brande fortsatte det gode spil og igen er Anne Jørgensen på spil, men denne gang var afslutningen på keeperen. Marianne Andersen er over riposten men desværre blev den hårde afslutning sendt lige i maven på keeperen.

I stedet er det Herning der kommer foran efter hjørnespark. Halvlegen sidste chance tilfaldt Brande, men Anne Jørgensen sendte den fine aflevering fra Marianne Andersen lige forbi mål. Pause stilling 1-2.

Efter pausen startede Brande med endnu en stor chance, hvor Anne Jørgensen blev spillet helt fri i dybden og kom alene med Herning keeperen. Desværre endte afslutningen lige på Herning keeperen. Og kort efter er det Pia Holt Kjærgaard som havde en stor chance, men desværre også uden held.

Og som sidst efter store Brande chancer, så løb Herning kontra og kom i stedet foran 1-3. Men det slog nu ikke Brande ud og Gitte Holt fandt kort efter Marianne Andersen helt fri foran mål, men hendes afslutning endte stolpe ud. Herefter blev det også til 1-4 og 1-5 til Herning på klump spil foran mål inden Anne Jørgensen med få minutter igen fik reduceret til 2-5 efter frispilning fra Marianne Andersen. Og Brande sluttede også af med en stor chance til Pia Holt Kjærgaard efter frispilning fra Line Kaasbjerg Svensson. Men uden resultat og kampen slutter 2-5.

Kampens spiller blev Marianne Andersen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Anne Jørgensen, Helle Lykke, Pia Holt Kjærgaard, Line Kaasbjerg Svensson, Camilla Mikkelsen, Gitte Holt, Malene Søgaard og holdleder Karina Kjærgaard.

Nederlag til Brande Old girls

Tirsdag den 19. april ude mod Ikast KFUM

Det var lige på og hårdt og imod overmagten i dag. På udebane mod Ikast som havde blæst til angreb fra kampens start. Efter 6 minutter havde Ikast deres første chance som endte på stolpen. Ikast var også over riposten men Jane Sandfeld i målet var også klar og tog sig sikkert af bolden.

Men det slog nu ikke Ikast ud og kort efter kom de foran på en 2 mod 1 situation og Jane Sandfeld i målet var chanceløs. Ikast kom også på både 2-0 og 3-0.

Men Brande var ikke helt chanceløse og efter 17 minutters spil er det Anne Jørgensen der ligger bolden tilrette for Malene Søgaard og hun udplacerer sikkert Ikast keeperen til 3-1.

Men Ikast var ikke helt færdige og kom frem til flere store chancer og det lykkedes dem at score til 4-1 som også var pausestillingen.

2. halvleg blev ikke meget bedre og Ikast kom stadig frem til mange store chancer og havde det ikke være for Jane Sandfeld i målet kunne resultat være blevet endnu større end de 7-1 det sluttede med.

Kampens spiller blev Jane Sandfeld. Holdet gav debut til Anne Jørgensen og Mette Poulsen. Holdet bestod desuden af Camilla Mikkelsen, Mette Jørgensen, Malene Søgaard, Pernille Jakobsen, Heid Kjær, Elsebeth Østergaard og holdledere Gitte Holt og Karina Kjærgaard Jakobsen.

Nederlag til old girls i sæson debut

Tirsdag den 12. april hjemme mod Herning IK

Sæsonens første kamp stod hjemme mod Herning IK. Kampen gav debut til ikke mindre end 3 nye Brande spillere og mod et også helt nyt Herning hold skulle det vise sig at blive en tæt kamp.

Herning kom bedst fra start og efter ca. 4 minutters spil fik de hjørnespark. På efterfølgende klumpspil foran Brande målet lykkedes det en Herning spiller at stoppe bolden fra at gå i mål. Næste chance tilfaldt også Herning, men Line Kaasbjerg Svensson kom godt hjem og fik afværget den helt store friløber.

Brandes første store chance kom efter 19 minutters spil, hvor Pernille Jakobsen finder Line Kaasbjerg Svensson som er løbet i dybden. Line firstimer, men bolden preller desværre af på ydersiden af stolpen.

Kort efter finder Pernille Jakobsen Malene Søgaard, men heller ikke denne chance gav mål. Pause stilling 0-0.

Brande får den første store chance i 2. halvleg. Efter ca. 5 minutters spil sendte Malene Søgaard en frispilning til Gitte Holt, men den store chance blev desværre ikke udnyttet.

Brande stod for meget af spillet i 2. halvleg og Herning levede på kontra og det var også en af dem de kom foran på efter ca. 15 minutters spil. Det fik Brande til at satse lidt mere fremad og det gav også flere gode chancer, bl.a. til Line Kaasbjerg Svensson, men afslutningen endte desværre i sidenettet.

Men det lykkedes ikke for Brande at få scoret og i stedet var det Herning der fik øget til 2-0 med få minutter tilbage. Kampens slut resultat 0-2.

Kampens spiller blev Elsebeth Østergaard. Holdet gav debut til Heidi Kjær, Helle Lykke og Susan Busk som alle fik vist nogle gode takter. Holdet bestod desuden af Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Malene Søgaard, Jane Sandfeld, Gitte Holt og holdleder Karina Kjærgaard.

Næste kamp er tirsdag den 19. april på udebane mod Ikast KFUM.

Old Girls +28 overblik år 2015.

 

Old Girls+28Senior Damer

Flot 2. plads i DGI turneringen med imponerende hele 79 scorende mål.

Holdet har også deltaget i LM, hvor det også blev til en flot sølv medalje.

Årets spiller: Jane Sandfeld

Sølvmedalje til Brande Old Boys Old Girls
Sølvmedalje til Brande Old Boys Old Girls

Topscorere:
Lena Tranekær Bering Jensen 19 mål
Line Kaasbjerg Svensson 18 mål
Gitte Holt 16 mål

Holdledere:
Gitte Holt
Karina Kjærgaard Jakobsen

Stort tak skal der lyde fra Brande Oldboys til de to holdledere for en kæmpe indsats igen i år.