Nederlag til Brande Old girls

Tirsdag den 19. april ude mod Ikast KFUM

Det var lige på og hårdt og imod overmagten i dag. På udebane mod Ikast som havde blæst til angreb fra kampens start. Efter 6 minutter havde Ikast deres første chance som endte på stolpen. Ikast var også over riposten men Jane Sandfeld i målet var også klar og tog sig sikkert af bolden.

Men det slog nu ikke Ikast ud og kort efter kom de foran på en 2 mod 1 situation og Jane Sandfeld i målet var chanceløs. Ikast kom også på både 2-0 og 3-0.

Men Brande var ikke helt chanceløse og efter 17 minutters spil er det Anne Jørgensen der ligger bolden tilrette for Malene Søgaard og hun udplacerer sikkert Ikast keeperen til 3-1.

Men Ikast var ikke helt færdige og kom frem til flere store chancer og det lykkedes dem at score til 4-1 som også var pausestillingen.

2. halvleg blev ikke meget bedre og Ikast kom stadig frem til mange store chancer og havde det ikke være for Jane Sandfeld i målet kunne resultat være blevet endnu større end de 7-1 det sluttede med.

Kampens spiller blev Jane Sandfeld. Holdet gav debut til Anne Jørgensen og Mette Poulsen. Holdet bestod desuden af Camilla Mikkelsen, Mette Jørgensen, Malene Søgaard, Pernille Jakobsen, Heid Kjær, Elsebeth Østergaard og holdledere Gitte Holt og Karina Kjærgaard Jakobsen.