Kategoriarkiv: Senior Old boys +40

40

Senioroldboys fik endelig sin første sejr.

Mandag d. 24/4 drog holdet til Vildbjerg med 2 x uafgjort i bagagen, så man håbede på at det endelig kunne lykkedes at få sæsonens første sejr i hus. Kampen blev spillet som sædvanlig på en super bane på “DBU” banerne i Vildbjerg, men det kraftige blæst gjorde det desværre svært for begge hold.

Efter 2 min fik Henrik “Skytte” Mortensen en god aflevering i dybden af Bjarne “Tøf” Kristensen men hans afslutning endte desværre i sidenettet. Få minutter senere var det lige ved at Vildbjerg kom foran, da en opspils fejl af anfører Torben K. Jakobsen endte med en god afslutning fra en Vildbjerg angriber, men heldigvis lykkedes det holdets nye målmand Jeppe Karstoft, at lave en fiber tv redning og viftede det farlige skud over mål.
Efter 15 min smed Allan “gulddrengen” Kjærgaard et godt langt indlæg indover fra venstre side, men Nicolaj Eg nåede akkurat kun lige frem med en strakt fod, så han brændte den store mulighed.

I starten af anden halvleg fortsatte Brande med offensiv spil, hvor angriberne Eg og Summe havde flere skud fra kanten af feltet, men bold øjet er ikke helt i mål form endnu. Midt i anden halvleg kom forløsningen endelig. Et super indlæg fra Austin’s bror Martin “Herbie” Mortensen endte ved Nicolaj Eg via en Vildbjerg fod og alene med målmanden driblede han “køligt” forbi målmanden og scorede til 1-0. ENDELIG. Efter 54 min fik holdets tyske spiller Holger S. en stor mulighed for at øge til 2-0 på Summe’s super aflevering men brændte desværre den store mulighed inde fra det lille felt og endnu en scoring var tæt på minuttet efter men Henrik “Skytte” Mortensens hovedstød fra Peter Hansens indlæg, blev reddet på målstregen. Holdet fik en tiltrængt 1-0 sejr og er stadig ubesejret i rækken. Næste kamp er mandag d. 1/5 mod Herning Fremad på Brande Stadion.

Dagens spiller blev fødselslaren Michael Husum.

Uafgjort igen til Senioroldboys.

Underholdende kamp imod Ikast i +40 rækken.

Mandag d. 10. april spillede Senioroldboys +40 deres anden kamp og denne gang var modstanderen Ikast FS. Kampen skulle vise sig at være en underholdende affære hvor begge hold gerne ville vinde.
Efter 15 min. forsøgte Bjarne Tøf Kristensen sig fra distancen med en skruet yderside og knaldede den på stolpen. Bolden ryger derefter tilbage i feltet, hvor Eg desværre ikke får bolden under kontrol og misser den kæmpe mulighed for Brande føring.
Blot 4 min. senere kom Ikast på 0-1 da en lang aflevering blev udnyttet uden chance for den kravlende Thomas Svensson i målet, som ellers gjorde en rigtig god figur på uvant plads.
Anden halvleg startede med et godt Brande pres og skud forsøg fra Holger Schliewa og Dan Helge Pedersen kunne godt ha fortjent bedre skæbne, men ind ville bolden ikke.
Det ville den heldigvis efter 37 min hvor Elmedin Melisa Bratic spiller en sukkerhold indover i feltet til Nicolaj Eg, som efter lidt fumlerier får bolden sparket i mål til 1-1.
Begge hold havde efterfølgende mulighed for at score sejrsmålet, men for Brande reddede Svensson heldigvis på et frit skud.
Kampen ender 1-1 og begge hold var enige om at det var helt i orden. Brande holdet er stadig efter to kampe uden sejr, men med to uafgjorte resultater.
Vil også lige rose dommeren for en super indsats i en kamp med en masse intensitet. Han havde styr på det fra første fløjt og var altid klar med en god kommentar når dette var krævet. Næste uge er fridag på grund af 2. Påskedag. Næste kamp for holdet er mandag d. 24. april på udebane mod Vildbjerg SF.

Uafgjort til Senioroldboys i premieren.

Senior oldboys + 40

Mandag den 3. april skulle BOB +40 på græs igen.

BOB tog til Snejbjerg for at spille sæsonen første kamp, uden at have trænet eller spillet træningskampe.

BOB havde fuldstændig styr på kampens indledning, selvom kampen blev spillet på en total umulig ujævn bane. Det blev til flere store chancer i de første 10 min. Den største tilfald Nicolaj Eg, der headede et indlæg på kassen, som Snejbjergs målmand Willy Bjerg på mirakuløst reddede.
Herefter mistede BOB koncentrationen i ca. 10 min midt i halvlegen, det udnyttede Snejbjerg i det 21 minuttil at komme foran 1-0, dog på en kæmpe forsvarsfejl af BOB’s ny indkøbte tysker Holger, som ville spille tilbage til Torben Jakobsen i midterforsvaret, men det endte med en ægte Jesper Olsen aflevering lige hen til en Snejbjerg spiller.
BOB slog tilbage 3 min. før pausen, da Michael Laursen slog et godt indlæg indover, som Nicolaj headede videre til Elmedin Bratic, som bankede læderet ind. Flot mål af Medin.
2. halvleg forløb som første hvor BOB havde kontrol over kampen. I det 40 min slog Bjarne Tøf et frispark lige ind i panden (skulderen) på Nicolaj, da sikkert headede bolden ind til 2-1. Så skullle den ged være baberet mente de fleste, men det mente BOB’s målmand Kim Lauridsen så ikke. Så han fumlede lidt med en tilbage lægning få minutter før slutfløjt, der endte ud i et mål til Snejbjerg 2-2 L

Brande’s bedste var Michael Husum.

BOB +40 spiller igen mandag d. 10.04 hjemme mod ærke rivalerne fra Ikast FS.

Senioroldboys delte mod Ikast FS.

Senioroldboys endte på en suveræn 1. plads.

BOB +40 holdet spillede deres sidste kamp i år på hjemmebane mandag d. 3/10 mod rækkens nr. 2 Ikast FS.

Kampen var meget lige gennem hele kampen og efter 7 min spillede Michael Husum en god stikning i dybde til Allan Kjærgaard som var alene med målmanden, men hans afslutning var lige på målmanden. Midt i halvlegen var IFS også alene igennem med BOB’s nye målmand som var Danni Smøg Nielsen, men Smøg reddede den med en flot fodparade. Anden halvleg var også meget lige og uden de store chancer og kampen sluttede 0-0. Brande holdet sluttede på en suveræn 1. pladsen ca 15-18 point foran netop Ikast FS. Brandes bedste spiller var Michael Husum.