Alle indlæg af Formand

Mandag den 2. maj, Superveteraner hjemme mod Herning – Fremad.

Superveteranerne er stadigvæk ubesejret efter aftenens kamp mod Herning Fremad, som blev vundet med 4-2. Der var ellers ikke meget der tydede på mål i denne kamp, efter en første halvleg med enkelte forsøg til hvert hold – Jørgen Laursen var tæt på med et par skud lige over mål – men 0-0 til pausen.                                                                                 Efter ca. 5 minutters spil i anden halvleg lykkedes det BOB at komme på 1-0 ved et flot mål af Max Schaumann og kort efter blev det 2-0 ved Åge Kristensen, men Fremad skabte spænding ved en reducering midt i halvlegen, kort efter tog en Fremad spiller hånden til hjælp i feltet og straffespark til BOB – som Åge Kristensen sikkert scorede til 3-1 på, og da de to angrebsivrige backspillere Jens Larsen og Peter Munkholm flot kombinerede sig gennem Fremad forsvaret til sidst og Peter Munkholm scorede til 4-1 var kampen afgjort – selv om det dog lykkedes Herning at reducere til 4-2 kort før 3. halvleg.                       BOB’ s bedste var Max Schaumann der kæmpede flot og spillede en hel kamp uden at blive skadet, derudover var tilbagevendte Klavs Christiansen en sikker sidste skanse i målet. Næste kamp er på udebane mod Herning I.K. mandag den 9. maj

18. april superveteran + 50 ude mod Herning KFUM

Brandes superveteraner mødte mandag aften Herning KFUM der havde vundet deres 2 første kampe. Det blev også en ret jævnbyrdig kamp, hvor Lars Heide og Åge Kristensen bragte B.O.B.i front med 2-0 inden Herning KFUM reducerede lige før pausen.
2. halvleg var knap nok ”skudt” i gang inden Herning KFUM udlignede til 2-2 og kort efter blev kampen udsat i ca. 20 minutter idet en spiller fra Herning KFUM faldt så uheldigt at han brækkede kravebenet og måtte køres på hospitalet.
Efter denne ”kedelige” pause bragte Jørgen Laursen B.O. B foran med 3-2 – men igen udlignede Herning KFUM – Lars Heide bragte så igen B.O.B. på vinderkurs med scoring til 4-3 efter en perfekt aflevering fra Jørgen Laursen – MEN endnu engang få minutter før tid udlignede Herning KFUM til slutresultat 4-4.

Kampreferat Hammerum – BOB +50 11. april

En god kamp af B.O.B. der efter 2 flotte hovedstødsmål af Jens ”TUT” Knudsen i første halvleg, havde fuldstændig styr på Hammerum, der ikke kom til mange chancer, de enkelte forsøg der var tog ”debuterende” målmand Peter Munkholm sig af.
Hammerum kom lidt mere ind i kampen i 2. halvleg og havde enkelte få forsøg – men da “Formanden” øgede til 3-0 i midten af anden halvleg var kampen afgjort. 
Jørgen Laursen & Jens ”TUT” delte fidusen../