Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Cykel sponsor løb torsdag d. 12. juni 2014

 

somersbyHej Alle

Så kommer Tour de France karavanen til Brande eller er det Somersby karavanen – nemlig som Tour de Brande Marked. Brande IF og Brande Old Boys arrangerer cykelløb i Brande Midtby – hvor der bliver 2 forskellige løb. Et børneløb (delt i to klasser) og et voksenløb. Arrangementet finder sted torsdag d. 12. juni fra Torvet.

Børneløbet starter kl. 17:15 og slutter med opløb kl. 17:45.

Voksenløbet skydes i gang kl. 18:00 og der ringes til sidste omgang kl. 19:00.

Så se at blive tilmeldt – udfordre dine medspillere – din træner eller hvad med at pigerne udfordrer drengene? For de voksne, så vil det da være en udfordring at ligge på hjul af Viceborgmesteren – eller måske give hele feltet baghjul. Så tilmeld dig selv – eller din nabo…

Det du skal gøre er at finde nogle sponsorer, der vil betale et beløb pr. omgang du cykler – eller et fast beløb. Så skal cyklen pumpes og cykelhjelmen skal være klar (vi opfordrer på det kraftigste til at benytte hjelm). Så skal du møde op ca. 20 minutter før til indskrivning. Og nu er det med at drøne en masse omgang!

Overskuddet fra cykelløbet går ubeskåret til Projekt Kunststofbane – så alle får gavn af de indkørte penge.

Vi håber meget at se så mange som muligt – og husk at de små beløb er også velkomne!

Med sportslig hilsen fra de to formænd

Åge Kristensen (BOB) & Michael Koch (BIF)

NB. Vi cykler selvfølgelig begge to denne dag.

Så er vi ved at være KLAR…….

Så er vi snart klar til at sende de gamle drenge og piger på græs igen ??

De to første hold som skal i aktion er vores senioroldboys +40 hold som møder Snejbjerg og vores ældste hold grand veteranerne +60’er holdet som skal møde Herning Fremad.

Begge hold starter på hjemmebane mandag d. 7. april kl. 19,00 så kom op med truthorn og flag og støt holdene.

På nedenstående link kan du se hvornår alle BOB hold starter op:

http://minidraet.dgi.dk/Forening/0607600?aktivitet=40

 damer838019918_n

Pokaler uddelt i Brande Old Boys.

2014- pokaler

Så blev pokalerne uddelt ved årets generalforsamling af formand Åge Kristensen.

Ceres spillerpokal – Spillerpokalen bliver givet til en der har udvist godt kammeratskab på og uden for fodboldbanen. Pokalen gik i år til Steffen Eriksen, som altid er klar med en hjælpende hånd.

Brande Old Boys LEDERPOKAL bliver givet til den der har gjort et ekstra stort stykke arbejde for BOB. I år gik denne pokal til Kenno Pedersen, som i mange år har gjort et stort stykke arbejde i bestyrelsen og nu styrer vores hjemmeside med hård hånd.

STORT TILLYKKE til jer begge.