Kategoriarkiv: Senior Old boys +40

40

Sejr til Brande senior oldboys +40 efter dramatisk kamp

Sejrsstimen fortsætter for Brande senior oldboys. Herning Fremad blev besejret 5-2, men ikke uden besvær. 2 gange fik Herning Fremad udlignet en Brande føring og i en periode spillede Brande 9 mod 11, da man godt kan gå lidt for hårdt til værks ifølge dommeren, selvom man er over 40. Brande viste dog klassen ved at score 3 gange til sidst, hvilket gav en fortjent sejr. Målscorere for Brande var, Sigurd Kristensen, Ole Thisgaard, Bjarne “Tøf” Krisensen, Erik Eriksen og Kenneth Raahauge. Mens Henrik Mortensen igen fik fiduspokalen.

Sejr til senior oldboys +40 over Bording

Udekampen mod Bording blev vundet med 2-1. Brande kom foran på et flot langskudsmål af Ole Radoor og senere øgede Lars Poulsen til 2-0 på oplæg fra Ole Thisgaard. Bording fik reduceret til 2-1 5 minutter før tid. Brande har nu maksimumpoint, 15 for 5 kampe. Fiduspokal tilfaldt Torben Meclenbourg der som sædvanlig sled og slæbte på midtbanen. Næste kamp er mandag, d. 23/5 hjemme mod Herning Fremad.

Brande senioroldboys +40 sejrede i lokalopgør mod Uhre

Lokalopgøret mod Uhre blev en tættere affære end forventet. Uhre forsvarede sig godt og Brande fik ikke spillet sig til åbne målchancer før der manglede 10 minutter af kampen. Pasningsspillet var ganske simpelt for langsomt. Men  et godt indlæg fra Søren Prøhl til Lars Poulsen gav Brande den forventede føring. Herefter var luften gået ud af Uhre og Søren Prøhl kunne herefter score et flot mål på oplæg fra Ole Thisgaard. Lige inden dommerens slutfløjt kunne kampens spiller,  Henrik  “skytte”Mortensen score på hovedstød til slutresultatet 3-0.  Holdet har nu maksimumpoint, 12 for 4 kampe.

Endnu en sejr til Senior Oldboys +40

Senior Oldboys spillede på udebane mandag, d. 2. maj mod Vildbjerg, og endnu engang blev det til sejr. Denne gang på 5-1.  Brande startede som lyn og torden og efter 20 min var stillingen 4-0, hvilket også var pausestillingen. I anden halvleg fik Vildbjerg et trøstemål inden Brande lukkede kampen. Der var særdeles lovende takter, hvor især angriberne Ole Thisgaard og Erik “skrælle” Eriksen viste at målnæserne er indtakte, da de scorede hver 2 mål. Det sidste mål blev sat ind af Kim Eriksen på et flot frisparksmål. Kampens spiller blev Ole Thisgaard (på trods af et par afbrændere).

Holdets næste kamp er mandag, d. 9. maj på hjemmebane mod Uhre