Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Sæsonen er reddet!

Det foregår stadig med små skridt, men det går i den rigtige retning: Fra på mandag må man være op til 50 personer samlet til udendørs idrætsaktiviteter. Det betyder, at alle 11-mandskampe nu også kan gennemføres som normalt, og dermed er der ikke længere nogle praktiske forhindringer for at gennemføre turneringen, som starter umiddelbart efter påske.
Selv græsbanerne på Brande Stadion er blevet kridtet op, så nu er nedtællingen til sæsonstarten for alvor gået i gang!

Træningstider marts

Resten af marts tilbyder Brande Old Boys træning ikke mindre end fire gange om ugen:

Mandagstræning v/Brian Dahl kl. 19.30

Oldgirls-træning tirsdag kl. 19 v/Dina og

Onsdagstræning v/Michael ”Tyr” kl. 20.

Derudover fortsætter vi naturligvis med vores lørdagstræning hver lørdag kl. 13.30, også efter påske, når turneringen starter.

Vel mødt!

Turneringsplanen er klar!

Så er programmet lagt fast og forårets puljer offentliggjort.
Det bliver oldgirls, der får fornøjelsen af at lægge ud med en tur til Frederiks for at spille mod Alheden tirsdag d. 6. april (NB: pga. en udtrækning er turneringsplanen eftf. ændret, så oldgirls i stedet lægger ud med en tur til Voel), og dagen efter får +30-holdet besøg af Hammerum.
Det samme gør +40-holdet torsdag d. 8. april.
Vores to ældste hold, +50 og +60, må vente til mandag d. 12. april, hvor +50’erne skal til Sunds og +60’erne såmænd skal en tur til Hammerum.
Link til samtlige holds komplette turneringsplaner kan som altid findes på hjemmesiden ude til højre.

To nye vindere

Så har Fru Fortuna (hende fra Hjørring) udtrukket to nye vindere af gavekort til lokale butikker.

Vinder af gavekort på 200 kr. til Skoland: Thomas Lund

Vinder af gavekort på 100 kr. til Stark: Ole Thisgaard.

Spørgsmålet denne gang var åbenbart lidt lettere end første gang. I hvert fald kom der en hel del flere besvarelser, og alle havde korrekt svaret, at Brande Old Boys tilbyder træning tre gange om ugen i marts (mandag, onsdag og lørdag).

Allerede fra den kommende kommer vi endda op på fire gange pr. uge, når oldgirls starter med at træne om tirsdagen.