Senioroldboys kom sikkert fra land.

Brande Oldboys +40 startede årets turnering med en hjemmekamp mod Hammerum mandag d. 2. april. Det viste sig hurtigt, at hjemmeholdet har fuld kontrol over kampen, og satte sig tungt på spillet. Det udmyntede sig i et par chancer inden Nicolaj Eg på et langskud bragte BOB foran 1-0 midt i halvlegen. 5 min. senere udbyggede Torben Jakobsen føringen til 2-0 tæt under mål efter et godt hjørnespark fra venstre side, som også blev pause stillingen.
Anden halvleg fortsatte BOB med at styre spillet, men vi skulle hen til sidst i kampen inden BOB´s angribere endelig fik hul på bylden. Det blev til 2 scoringer fra Lars “Targetman” Poulsen inden Søren Prøhl lukke kampen til 5-0 og en fortjent sejr til BOB. Kampens bedste spiller var Martin “Tømrer” Nielsen, som styrede midtbanen til UG.
BOB´s næste kamp er mandag d. 16. april på udebane mod Lind Oldboys 🙂

Nyt på siden

Du kan nu se alle indlæg fra dit hold.

Tryk på pilen under “Indlæg fra holdene” her til højre og vælg kategori.
eller gå på holdets side, hvor der er en link til indlægene fra holdet.

 

Træningsopstart lørdag d. 10. marts kl. 13.30

Brande Old Boys holder træningsopstart lørdag den 10. marts kl. 13.30 på Brande Stadion for både Old Girls og Old Boys.

Old Girls:
Her har vi en flok glade fodboldpiger mellem 28-55 år. Hvis du har lyst til at spille med, er du meget velkommen til at kontakte holdleder Gitte Holt på tlf. 20 63 00 37 for yderligere info.

Old Boys:
Er du en ”mand” over 32 år og har lyst til at spille fodbold, så har vi klubben til dig. På herresiden regner vi med at få 5-6 hold fordelt på 5 aldersgrupper, så alle burde kunne følge med.
Kontakt Åge Kristensen på tlf. 28 19 16 12 eller Nicolaj Eg på tlf. 42 42 30 16 for yderligere info.

Efter en let gang træning, er Brande Oldboys vært for en gang suppe, hvor der samtidig vil blive informeret kort om sæsonen.

Sportslige hilsner
Bestyrelsen Brande Oldboys

Blot et spark fra tredie halvleg