Kategoriarkiv: Old Boys +30

Brande OB +32 vs Ejstrupholm 3-3

Brande Oldboys +32 holdet´s første kamp i B rækken var et lokal opgør mod Ejstrupholm.

BOB kom godt fra start og kom foran hurtigt 1-0 på et mål af Lars Poulsen.Herefter spillede holdet godt og kom frem til flere gode chancer, men ind ville bolden desværre ikke. I stedet kom Ejstrupholm ind i kampen pga et dumt boldtab på midten af banen og tidligere BOB spiller Elmedin Bratic kunne gøre det til 1-1.
2 min. før pausen gjorde Allan “Tordenstøvle” Hansen det til en 1-2 føring til Ejstrupholm efter en lang bold, som han flot pillede ned og bankede i målet.

Anden halvleg sov Brande drengene igen ved en dødbold og udeholdets Elmedin Bratic blev sendt afsted på kanten og lagde den ind over, hvor den blev headet ind i målet til en 1-3 føring til Ejstrupholm.

Kort tid efter var det så Brande, der på en lang bold kunne sende Morten Orluff afsted og han reducerede til 2-3. Derefter satsede BOB meget for en udligning og efter et BOB hjørnespark blev bolden sparket frem og hjemmeholdets Kim Nielsen faldt og så havde EIF´s Allan Hansen frit løb mod Brande´s mål, men blev pillet da han ville gå udenom Søren Laursen i målet. Allan kunne have lukket kampen til Ejstrupholm´s fordel, men blev syndebuk og har efter forlydende ikke kunne sove om natten pga det 🙂
5 min efter den store chance til EIF scorede Anders Bønnerup Nielsen sit 3 mål for BOB på 3 kampe til slut resultatet 3-3.
Kampen spiller blev Kim Nielsen og Søren Laursen med 3 stemmer hver.

Lars Poulsen scorede til 1-0 i lokalopgøret mod Ejstrupholm, kampen endte 3-3.
Lars Poulsen scorede til 1-0 i lokalopgøret mod Ejstrupholm, kampen endte 3-3.

 

Så skete det endelig – BOB +32 holdet fik årets første sejr.

Årets sidste kamp i foråret blev også til den første sejr for vores juniorhold 🙂
 
Den sidste kamp for +32 holdet i foråret skulle de møde Ejstrupholm om at blive sidst i puljen. Inden kampen havde Ejstrupholm 3 point og Brande 0 point i A rækken, så Brande skulle bruge sejr for at overhale naboerne fra Ejstrupholm, da de havde en bedre målscore.
 
Allan “Tordenstøvle” Hansen fra Ejstrupholm scorede til 1-0 efter kun 10 minutter, men Lasse TV Sørensen fik udlignet for Brande på et flot mål til 1-1 efter godt oplæg fra Steffan Laursen. Det blev til 1-2 i anden halvleg til Brande på et langt lop fra Morten Orluff midt i halvlegen. Kort forinden havde Ejstrupholm fået et dumt rødt kort, så Brande Old Boys kunne køre sejren hjem så de fik årets første sejr.
 
Begge hold rykker ned i B rækken til efteråret.
 
juve-5

 

Old Boys A +32 startet med 2 nederlag.

Årets første kamp var en tur på udebane til Ikast FS.
 
Brande blev godt presset i starten af kampen og der gik heller ikke mere end 10 min. før Ikast kunne score til 1-0. Brande blev stadig presset i bund i resten af 1. halvleg, men kunne dog gå til pausen med kun 1-0.
2. halvleg kom Brande bedre med og fik flyttet spillet frem på banen og kom også frem til et på gode muligheder, dog uden at score. Til allersidst fik Ikast fortjent scoret til slutresultatet 2-0.
 
Kampen spiller i Ikast blev målmand Søren Laursen med 11 stemmer.
 
Årets anden kamp var den første på hjemmebane og der får man desværre igen en skidt start. Allerede efter 3 min. kom Tjørring foran efter Brande ikke fik sparket bolden væk. Det skulle man lige have rystet af sig men efter ti min. kom Brande godt med i kampen og fik spillet sig til et par gode chancer. I halvlegens sidste minut fik man et hjørnespark, hvor Jakob “Bænk” Kristensen udlignede til 1-1.
 
Brande kom godt ud i 2. halvleg og havde et par farlige kontra´er men gav desværre  ingen mål. 10 minutter før tid fik Tjørring et straffespark som de sparkede forbi en faretroende Søren Laursen i Brande målet. Desværre for holdet måtte han hente bolden ud af målet i sidste minut efter et hjørnespark, hvor Brande taber bolden på vej frem. 
 
Kampen spiller mod Tjørring blev Kim Nielsen med 6 stemmer.