Guld til BOB +50

Superveteraner sikrer sig kredsmesterskabet med sejr og Hammerum.

Brande superveteraner +50 kunne med en sejr hjemme over Hammerum sikre sig kredsmesterskabet for syvmands hold. Fra kampens start var det tydeligt, at der var mest på spil for Brande, der lagde hårdt ud og var tæt på allerede at bringe sig foran i kampens første minutter, da Per Jørgensen serverede et godt indlæg for Søren Prøhl, der headede bolden i jorden, men desværre også lige på Hammerums målmand. Brande var især farlige, når man fik skabt tempo i spillet og fanget modstanderen i ubalance. Således var Ole Radoor og Brian Dahl efter nogle gode kombinationer ved at lykkes med at bringe Brande foran på 2-0, men desværre blev den sidste aflevering til Brian Dahl lige spids nok, så Hammerums målmand kunne blokere i det korte hjørne. Hammerum havde også et par muligheder, bl.a. et hovedstød, som Mikael Lund dog i to omgange formåede at afværge. Tæt på var Hammerum også med et skud, der blev rettet af i Brandes defensiv, der ellers stod rimeligt sikkert i de fleste situationer. Pausestillingen var 0-0, hvilket Hammerum kunne være bedst tjent med. Brande kom godt ud efter pausen og bragte sig også foran et par minutter ind i anden halvleg. Målscorer var Martin Bjærre, der fulgte godt op på Brian Dahls afslutning og sendte returen i mål til en fortjent føring på 1-0 til hjemmeholdet. De samme spillere havde også gode muligheder senere i halvlegen, bl.a. Brian Dahl med et hovedstød, der vel reelt set havde passeret målstregen, men da dommeren ikke stod så godt placeret, havde han ikke udsyn nok til at dømme scoringen. Martin Bjærre var senere også alene igennem uden at formå at score. Som halvlegen skred frem, spillede hjemmeholdet mere og mere på resultatet, som ville sikre kredsmesterskabet. Hammerum ville ikke rigtig noget, men som det tit sker i fodbold opstår der alligevel pludselig ud af ingenting et par store chancer til Hammerum, som kunne have kostet sejren. Især i den ene situation, hvor Mikael Lund præsterede en god fodparade, der forhindrede det udlignende mål. Der skulle ikke blive scoret yderligere kampen og Brande sikrede sig en fortjent, men for smal sejr på 1-0 og dermed også kredsmesterskabet foran Herning Fremad og Ikast OB. Brandes bedste i kampen var Ole Radoor og Stig Pilely. Dog skal hele holdet også roses for en koncentreret og kontrolleret indsats. Der var god opbakning udenfor linjerne af de efterhånden mange skadede spillere og formanden for Brande Oldboys, Torben Kjærgaard Jakobsen, der belønnede kredsmesterskabet med en kasse af de grønne sodavand fra Brande Oldboys.

BOB +45 sejrede igen

Torsdag 05.10.2018 drog Brande Oldboys +45 med kun 12 mand til Ikast for at spille sæsonens sidste udekamp.

Holdet bestod af en debutant, en tilbagevendt kriger og personer på uvante pladser, da sygdom og skader indtraf på denne dag.
Kampen blev indledt lidt afventende fra begge hold. Skyldes nok respekten for hinanden. Så efter 15 min spil var det kun blevet til en chance til hver hold.
I Kampens 20 min kom BOB´s debuterende målmand Jens Ole kørerlære rigtig i action. Jonas Dahl bliver spillet fri i det lille felt. Jens Ole kommer flyvende ud og med en fremragende redning med dunken afværger han den kæmpe chance.
5 min før halvleg får BOB deres største tilbud. Et godt indlæg fra evige unge Studsgaard ender i med et fremragende hovedstød af Allan Hansen, som mange så inde. Ikast målmanden redder dog helt oppe i krogen.
En meget jævnbyrdig 1 halvleg blev afløst af en lige så jævnbyrdig 2 halvleg. Hvor BOB normale målmand Fætter Thisgaard blev sat i på toppen, for at skabe endnu mere uro i Ikast bagerste geledder. Efter 46 minutters spil kommer kampens enlige mål. En super aflevering fra Allan Kjærgaard til en fremstormende Allan Hansen på højre kanten, ender med at Hansen header bolden med fremad og resolut sparker bolden i kassen. I kampens 50 min signalisere BOB tilbagevendte kriger Mads Ruglykke at batterierne var flade og ville gerne skiftes ud. Det ville Studs dog ikke have, så han fik sig en fiber og tog den ene udskiftning BOB havde. Så var der ikke andet at gøre at sætte Mads på toppen og Allan Hansen i forsvaret. Det løste det godt kæmpende BOB hold også til UG. I kampens slutfase blev det til et par gode tilbud til Ikast men BOB reddede stormen af og fik en dejlig 1-0 sejr med hjem i bagagen.
Kampens spiller blev debuterende målmand Jens Ole der stod en fejlfri kamp med flere gode indgreb og specielt hans kæmpe redning i 1 halvleg, men holdleder Michael Green Andersen roser hele holdet for en kæmpe indsats.

BOB +50 en sejr fra mesterskabet

Sejr til Brande Oldboys +50 mod Herning KFUM

Efter IFS OB 1 pointtab i sidste runde mod Sunds har Brande nu muligheden for at sikre sig turneringssejren med sejre i sæsonens to sidste hjemmekampe. Det første slag om titlen stod mod Herning KFUM mandag aften. Det var hjemmeholdet der fra starten to teten, da den fra en fodskade tilbagevendte Søren Prøhl med hovedet efter blot to minutter bragte Brande på 1-0 efter et skarpt indlæg fra Mogens Laugesen. Derpå fulgte en række gode muligheder i begge ender, bl.a. et langskud fra Søren Prøhl, som modstanderholdets målmand måtte ud i fuld længde for at redde. Det skulle blive Herning KFUM, der med en scoring bragte balance i regnskabet efter 11 minutter. Herning KFUM havde absolut muligheder i kampen efter en del unødige boldtab fra hjemmeholdet, men heldigvis havde Brande igen Mikael Lund i målet, der afværgede de forsøg indenfor rammen ved en god placeringsevne. Heldigvis lykkedes det Brande kort før pausen at bringe sig foran med 2-1 ved et hovedstød fra Kai Varisbøl efter et knivskarpt indlæg fra Ole Radoor. Dette blev også pausestillingen. En trods alt fortjent føring.

Anden halvleg startede ud med hjemmeholdet som klart dominerede, men stadig med lejlighedsvise chancer til Herning KFUM, når Brande satte bolden på spil med nogle risikable pasninger. Brande kom frem til en række kæmpe muligheder, bl.a. havde Søren Prøhl to kvalificerede afslutninger, som blev nappet af udeholdets målmand. Derfor fuldt fortjent, at hjemmeholdet i det 10. minut bragte sig foran med 3-1, da Henrik ”Skytte” Mortensen med et hårdt og velplaceret skud scorede. Forarbejdet var igen leveret af Ole Radoor efter en skarp aflevering. Det sidste punktum i kampen blev sat kort før tid, das Søren Prøhl på ny med hovedet, gjorde sig til dobbelt målscorer med scoring til 4-1. Igen-igen blev assisten leveret af Ole Radoor.

Dermed var status en fortjent og ikke for stor sejr til hjemmeholdet på 4-1, der dermed holder snuden i sporet i forhold til at løbe med førstepladsen i rækken. Bedste mand hos hjemmeholdet var den dobbelte målscorer Søren Prøhl, der med lidt mere skarphed og tur i sine afslutninger ville kunne have scoret 2-3 yderligere mål.

I sæsonens sidste kamp venter en svær modstander med Hammerum, der kommer på besøg. Den modsatte kamp i Hammerum endte uafgjort. Som nævnt skal, der en sejr til for at sikre førstepladsen foran Ikast, der har to kampe i hånden, men hvis Brande vinder sidste kamp, kun kan komme så tæt på end et point, hvis holdet vinder sine to sidste kampe.

BOB +45 sejrede på en “halv” lysbane.

Torsdag d. 27. september gæstede holdet Snejbjerg. Kampen blev spillet kl. 19.00 på deres kunstgræsbane hvor 3 af de 6 lysmaster ikke virkede.

Brande kom foran allerede efter 2 min, hvor Nicolaj Eg fra en spids vinkel knaldede bolden i kassen. Kort efter udlignede Snejbjerg til 1-1 efter en lille misforståelse i forsvaret. Benny Juhl blev sendt til opvarmning, da Eg fik en fiber, men heldigvis blev han lige lidt ekstra på banen. Allan S. Hansen fik en god bold i dybden, Nicolaj Eg kalder på den skrå tilbage og placere den over i modsatte hjørne til 2-1, inden han lo sig udskifte halvvejs i første halvleg.

Anden halvleg kom igang i “tus” mørke og 5 min inde i halvlegen kom Brande foran 3-1, da Summe spillede bolden på tværs til Allan Hansen som let kunne score via en Snejbjerg forsvarer. Herefter skete der ikke meget i det mørke Midtjylland og kampen endte med en sikker 3-1 sejr til Brande.

 

Blot et spark fra tredie halvleg