Damernes pulje består kun af tre andre hold, så der var allerede en kamp igen mod Mejdal i kamp nr. fire. Kampen startede med to mål til Mejdal på lange skud udefra. Pernille får kæmpet sig til et frispark på midten af Mejdals halvdel, hvor Birgitte får sat bolden direkte i mål. Desværre får Mejdal igen scoret på et skud udefra. Kort tid efter er det Pernille, som med en god aflevering får spillet Birgitte fri, der scorer igen. Men Mejdal fortsætter deres pres og får scoret igen.
Pernille får dog igen lavet en assist og Lena banker bolden i mål. Desværre er det Mejdal, der denne aften, har spillet med sig, og ender med at får scoret tre gange mere. Kampens spiller blev en hårdt kæmpende Maria.
På en varm Maj aften tog damerne imod Skjern/Tarm. Her bliver der presset godt på, og efter et godt indlæg fra Camilla, som finder Pernille, videre til Anne som scorer. Kort tid efter er det et god opspil, hvor bolden ender ved Camilla, der af to omgange får banket bolden ind. Fem minutter senere er det Birgitte med et godt hjørnespark, hvor Cecilie kommer først på bolden og scorer. Skjern sætter herefter en ekstra spiller ind, og udnytter overtallet ved at score. Skjern fortsætter presset, og får lavet et hurtigt opspil, som ender med et mål.
I anden halvleg er der chancer i begge ender. Jane disker op med nogle gode store redninger, og BOB har også flere chancer for at score. Dog lykkes det ingen af holdene af score yderligere. Kampens spiller blev Cecilie, som var her, der og alle vegne og virkelig fik løbet meget.