Tirsdag den 5. maj ude mod Herning IK
Grundet afbud fra vores vanlige keeper, Jane Sandfeld, måtte Gitte Holt i kassen og hun fik da lidt at lave mod de stærke HIK spillere.
Men den første store chance tilfaldt Brande, hvor Pia Holt Kjærgaard har en stor chance og kort efter er det Lena Jensen der er tæt på, men ingen af dem fik scoret. Men minuttet efter er Pia Holt Kjærgaard igen på spil. Hun bliver spillet fri af Malene Søgaard og Pia scorer sikkert til 1-0.
Det holdte dog ikke lang tid – 3 minutter senere lykkedes det HIK at udligne til 1-1. Det slår dog heldigvis ikke Brande ud og vi fik produceret flere gode chancer. Halvlegens sidste chance tilfaldt dog HIK, men Gitte Holt i målet fik fint presset afslutningen ved siden af. Pause stilling 1-1. Pausen blev brugt til at sætte Lisbeth Biltoft på mål.
2. halvleg er ikke mere end 1 minut gammelt da det endeligt lykkedes Lena Jensen at score til 2-1. Desværre var HIK igen hurtige til at svare igen og fik 2 minutter senere igen udlignet. Og efter 7 minutters spil kom de endda lidt ufortjent foran 3-2.
På efterfølgende angreb er Lena Jensen tæt på at udligne igen for Brande. Herefter følger et hav af chancer til både Brande og Herning. Det tætteste Herning kom var efter hjørnespark, hvor Lisbeth Biltoft ikke nåede helt ind i målet igen inden HIK tog sparket. Men heldigvis fik vi afværget denne chance.
Med ca. 5 minutter igen har Herning fået hjørnespark og Malene Søgaard dækker bagerst i feltet en HIK spiller som sætter begge hænderne i ryggen på hende – dette takserer dommeren til et frispark til BOB. Det blev HIK spilleren dog så fortørnet over at hun brokkede sig til et gult kort. Så det gav en stor fordel til Brande i resten af kampen. Og allerede kort efter er Brande meget dominerende og efter flere hurtige afleveringer foran HIK målet, ender bolden ved Pernille Jakobsen, som sender den på stolpen. Riposten ender ved Lena Jensen, som sikkert udligner til 3-3. Og Lena er slet ikke færdig. 2 minutter senere fighter og takler hun sig nærmest igennem Herning forsvaret og banker bolden i kassen til slut resultatet 4-3. Igen på frispilning fra Pernille Jakobsen.
Et godt fightende Brande hold, som ikke gav op eller mistede modet trods et par udligninger. Kampens spiller blev Lena Jensen. Holdet bestod desuden af Malene Søgaard, Camilla Mikkelsen, Trine Gasbjerg Jørgensen, Pia Holt Kjærgaard, Gitte Holt, Lisbeth Biltoft, Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.