Kategoriarkiv: Old Girls

Endnu et point til old girls

Tirsdag den 14. juni ude mod Herning KFUM

Brande fik en mildest talt dårlig start på kampen. Herning havde sin første store chance allerede efter 30 sekunder med en afslutning i sidenettet. Og efter 2 minutters spil fik Herning sit første hjørnespark som også resulterede i en 1-0 føring til Herning.

Men heldigvis var Herning ikke helt på stikkerne og efter 5 minutters spil ender et målspark fra Herning keeperen hos Malene Søgaard, men hun rammer desværre ikke det frie mål.

Herefter følger et par store chancer mere til Herning, men heldigvis var de ikke skarpe. Men Brande kom også frem til sine store chancer og her var det Anne Jørgensen som fik 3 gode kontra chancer men desværre uden held. Efter 16 minutters spil ender et udspark fra Jane Sandfeld helt oppe ved Anne Jørgensen som denne gang sikkert får prikket bolden forbi Herning keeperen til 1-1.

Halvlegens sidste chance tilfaldt også Brande, denne gang var det Heidi Kjær, men hendes afslutning sad desværre også lige på keeperen. Pause stilling 1-1.

Brande startede 2. halvleg ligeså skidt som første. Og allerede efter 2 minutters spil kom Herning i kontra og sendte bolden forbi en lidt skævt placeret Jane Sandfeld til 2-1. Herning får kort efter endnu en chance men Jane Sandfeld kommer denne gang godt ud og gør sig meget bred og får afværget.

Efter 8 minutters spil har Herning endnu et målspark som ender ved Malene Søgaard og igen afslutter hun resolut mod mål og denne gang med mere held idet Herning keeperen får fumlet bolden imellem benene og en næsten ufarlig afslutning endte med at bolden trillede i mål til 2-2.

Men udligningen holdte ikke længe. I efterfølgende angreb sendte Herning en ufarlig bold ind foran som Jane Sandfeld havde styr på, men så alligevel ikke idet bolden løber imellem hænderne og en Herning spiller kan nemt trille den i mål til 3-2 føring.

Herefter følger en ret træls handling. Brande får efter et hjørnespark bolden over stregen til hvad burde være en udligning, men dommerens fløjte forblev tavs idet Herning keeperen fik pillet bolden ud inden dommeren opdagede det.

Heldigvis lader Brande sig ikke slå ud af det og Malene Søgaard fangede bolden på midten af banen og slog kontra. Hun scorede sikkert til 3-3. Brande har også den sidste chance, men slut resultatet blev 3-3.

En kamp hvor vi kom rigtig skidt fra start, men vi vendt kampen og kom rigtig godt med igen i 2/3-dele af kampen. Kampens spiller blev Elsebeth Østergaard. Holdet bestod desuden af Anne Jørgensen, Pernille Jakobsen, Marianne Andersen, Malene Søgaard, Jane Sandfeld, Heidi Kjær, Pia Holt, Camilla Mikkelsen og holdlederne Karina Kjærgaard og Gitte Holt.

Flot fight af Brande Old Girls

Tirsdag den 31. maj hjemme mod Ikast KFUM

Brande damernes blæste til angreb fra start og kampen er ikke engang et minut gammel inden Brande har fået til spillet sig det første hjørnespark. Lena Jensen sendte bolden ind i hovedet på Line Kaasbjerg Svensson og hendes afslutning endte på overliggeren. Kort efter er de samme 2 på spil igen, men stadig uden held.

De næste par chancer tilfaldt Ikast. Den første nåede Malene Søgaard tilbage og fik presset afslutningen over mål. Men Ikast var på den igen lidt efter og Jane Sandfeld måtte hive en stor redning frem.

Begge hold har herefter flere store chancer som kunne have givet mål i begge ender, men Brandes afslutninger sad for det meste lige på Ikast keeperen og i Brandes mål var Jane Sandfeld en sikker sidste skanse sammen med det øvrige forsvar.

Pause stilling 0-0. 2. halvleg startede med en stor Ikast chance. Jane Sandfeld måtte hive en dobbelt redning frem. Først en parade og da bolden hoppede over og fortsatte mod mål måtte endnu en mirakel redning til.

Brande kom også frem til flere store chancer i 2. halvleg både ved Lena Jensen, Marianne Andersen og Line Kaasbjerg Svensson. Men Brandes største chance i 2. halvleg tilfaldt Pernille Jakobsen. Anne Jørgensen spillede hende fri i dybden og fra en halv spids vinkel sendte hun bolden på stolpen.

Ikast levede mest på kontra og kom også frem til et par store chancer, så alt i alt et fair resultat da kampen sluttede 0-0.

Kampens spiller blev Jane Sandfeld. Holdet bestod desuden af Marianne Andersen, Line Kaasbjerg Svensson, Lena Jensen, Malene Søgaard, Anne Jørgensen, Pernille Jakobsen, Susan Busk og holdleder Gitte Holt.

Kanon kamp af Brande old girls

Tirsdag den 24. maj ude mod Herning IK

Tirsdagens kamp stod denne gang mod Herning IK. Brande tabte det første møde mellem holdene 2-0, så Brande pigerne var opsat på revanche og der blev blæst til angreb med det samme.

Allerede efter 2 minutters spil fik Pia Holt Kjærgaard sendt en flot aflevering til Anne Jørgensen, men skarpheden var der ikke helt. Kort efter har Marianne Andersen et par gode chancer dog uden held. Og så skete det der er sket flere gange her i foråret – Herning kom på 1-0 efter 7 minutters spil.

Men det slog heldigvis ikke Brande ud og efter 14 minutters spil sendte Marianne Andersen en perfekt aflevering i dybden til en fremstormede Lena Jensen, som sikkert udplacerede Herning keeperen til 1-1.

Kort efter er Brande på spil igen. Herning sendte en lang bold fremad banen, men Line Kaasbjerg Svensson fik hovedet på og returnerede dermed bolden hen over hovedet på den sidste Herning spiller og Gitte Holt kunne opsnappe bolden og øge til 2-1 til Brande. Line Kaasbjerg Svensson vil også selv, men måtte se sin afslutning prelle af på stolpen. Herefter fulgte et par store chancer til Gitte Holt efter frispilning fra Line Kaasbjerg Svensson og Lena Jensen, men uden held og i stedet for lykkedes det Herning at udligne til 2-2 lige inden pausen.

Brande kom også godt fra start i 2. halvleg og efter 2 minutter havde Lena Jensen et godt forsøg, dog uden held. Men på efterfølgende hjørne endte bolden hos Line Kaasbjerg Svensson som hamrede bolden op i mål hjørnet til 3-2. Men det holdte nu ikke længe og efter 8 minutters spil stod Jane Sandfeld helt skæv i målet og Herning kunne nemt udligne til 3-3.

Men herfra stod der Brande på det meste og Brandes næste mål blev sat ind af Marianne Andersen som sendte bolden afsted langt udefra og da Pia Holt Kjærgaard stod foran Herning keeperen og generede hendes udsyn kunne bolden stille og rolig trille i mål til 4-3.

Kampens sidste mål blev sat ind af Pia Holt Kjærgaard, som blev spillet helt fri af Lena Jensen.

En super god kamp og rigtig god fight over hele banen af alle og med 5 forskellige målscorer. Kampens spillere blev Marianne Andersen og Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Camilla Mikkelsen, Pernille Jakobsen, Gitte Holt, Lena Jensen, Anne Jørgensen, Pia Holt Kjærgaard og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.

De brændte chancers kamp

Tirsdag den 10. maj ude mod Sunds

Brande startede kampen bedst. Det var et lidt fumlende Sunds forsvar der blev sat under pres det første kvarter, men lige meget hvad eller hvem der forsøgte af Brande damerne, så ville bolden ikke ind. Den blev sendt forbi målet mere end 1 gang af bla. Gitte Holt og Malene Søgaard.

Og så skete der som der er sket i flere kampe – Sunds kom foran både 1-0 og 2-0 på kontra.

Inden pausen lykkedes det Line Kaasbjerg Svensson at reducere til 2-1 direkte på frispark. Men Sunds var ikke helt færdige og øgede til pause stillingen 3-1.

Brande kom ikke ret godt fra start i 2. halvleg. Susan Busk kom til at tage bolden med hænderne og dommeren dømte korrekt straffe. Og Sunds øgede uden chance for Jane Sandfeld til 4-1. Senere blev det også til 5-1 inden Brande sluttede af med endnu en reducering. Det var Camilla Mikkelsen der sparkede målspark. Gitte Holt modtog og sendte bolden videre til en fremstormede Malene Søgaard og hun udplacerede sikkert Sunds keeperen til slut resultatet 5-2.

Kampens spiller blev Malene Søgaard. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Camilla Mikkelsen, Heidi Kjær, Elsebeth Østergaard, Gitte Holt, Mette Poulsen, Susan Busk, Line Kaasbjerg Svensson og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.