Kategoriarkiv: Old Girls

Godkendt indsats mod Herning

Tirsdag den 4. september hjemme mod Herning IK

Brande kom godt fra start i 1. kamp efter Landsmesterskaberne og hvor Brande stod for de meste af spillet levede Herning IK på kontra chancer. Her var de også farlige men med en god kombination af godt forsvar og god målkvinde i form af 3 kløveret Maria Husum, Pernille Jakobsen og Jane Sandfeld fik afværget de ind imellem store chancer.

Men Brandes første chance tilfaldt Line Kaasbjerg Svensson, som desværre ikke fik afsluttet ordenligt.

Kort efter er der godt opspil hvor Gitte Holt fandt en fri Maria Husum som havde taget turen op og fik sendt en god afslutning afsted men målmanden fik bokset den ud til hjørne.

Herefter følger flere gode chancer til bl.a. Pia Holt Kjærgaard, Henriette Eriksen og Pernille Harrild, men bolden ville bare ikke ind.

Halvlegens sidste chance tilfaldt Herning, men Jane Sandfeld fik lige hånden på og sendte den til hjørne. Pause stilling 0-0.

Også efter pausen levede Herning på kontra og de var flere gange lige ved, men heldigvis var de noget uskarpe i HIK angrebet. Anderledes så det ud for Brande og med en massivt pres mod HIK målet lykkedes det endeligt efter 17 minutters spil af 2. halvleg at få sendt bolden i mål til 1-0. Anne Sørensen opfangede bolden og fik sendt den til Line Kaasbjerg Svensson som denne gang fik prikket den i mål uden chance for HIK keeperen.

Og det lettede lidt på stemningen og da Pernille Harrild kort efter af 2 omgange igen fik bolden banket i mål var sejren endelig hjemme. Slut resultat 2-0.

Kampen gav debut til Maria Husum. Kampens spiller blev Pernille Jakobsen. Holdet bestod desuden af Pernille Harrild, Pia Holt Kjærgaard, Jane Sandfeld, Line Kaasbjerg Svensson, Gitte Holt, Anne Sørensen, Henriette Eriksen og holdleder Dina Nygaard.

Storsejr i forårets sidste kamp

Tirsdag den 26. juni hjemme mod Herning KFUM

Forårets sidste kamp var mod Herning KFUM hvor Brande havde revanche til gode. Og der skulle heller ikke gå mange minutter inden Brande fik den første chance. Anne Sørensen fandt Gitte Holt foran mål, men afslutningen sad ved siden af målet. Og kort efter endnu en chance til Gitte Holt men denne afslutning sad lige på keeperen.

Der skulle dog gå lidt mere end 15 minutters spil inden det lykkedes for Brande at få hul på bylden. Anne Sørensen fandt igen Gitte Holt, som dog denne gang returnerede afleveringen til Anne som herefter fik spillet Line Kaasbjerg Svensson fri og hun kunne sikkert score til 1-0.

Og få minutter efter var Anne Sørensen igen på spil og denne gang i afslutterens rolle efter flot forarbejde af Line Kaasbjerg Svensson. Med en kølig inderside gjorde hun det til 2-0.

Inden pausen ville Herning også lige vise flaget og Jane Sandfeld måtte hive en stor redning frem efter kontraløb fra Herning. Dog er det Brande der slutter bedst af inden pausen da Line Kaasbjerg Svensson har 2 gode afslutninger dog uden mål til følge og pausestillingen blev 2-0.

Brande fortsætter stormløbet mod Herning målet efter pausen, men der skulle alligevel gå næsten 10 minutter inden det lykkedes at score yderligere. Anne Sørensen fandt denne gang Lena Jensen som med et hårdt skud i bunden af målet fik hamret bolden i mål til 3-0.

Øjeblikket efter måtte Jane Sandfeld igen i aktion med en stor redning, men heldigvis var hun klar trods det var begrænset hvad der var at lave.

Med 3 minutter igen gik det lige pludselig hurtig for Brande. Gitte Holt var trukket lidt ned i banen og fik bolden midt på. Det benyttede Line Kaasbjerg Svensson til at løbe i dybden foran målet og med en fin aflevering ned midt i banen kunne Line sikkert score til 4-0.

Minuttet efter opfangede Lena Jensen bolden på midten af banen og efter et par afleveringer frem og tilbage med Line Kaasbjerg Svensson stod Line alene med Herning keeperen, hun havde dog set Gitte Holt helt blank foran målet og med en perfekt aflevering skulle der blot en inderside på  fra Gitte til 5-0.

Og det var stort set samme oplæg til kampens sidste mål. Lena Jensen fik bolden på midten og afleverede den til Line Kaasbjerg Svensson, som igen fandt Gitte Holt og hun fik endnu engang bolden i mål til kampens slutresultat 6-0.

Kampens spiller blev Marianne Panitzsch. Holdet bestod desuden af Lena Jensen, Line Kaasbjerg Svensson, Camilla Mikkelsen, Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Louise Schnedler, Anne Sørensen, Gitte Holt og holdlederne Karina Kjærgaard Jakobsen og Dina Nygaard.

Uafgjort til Brande Old Girls

Tirsdag 19. juni ude mod Herning IK

Brande kom godt fra start i dagens udekamp mod Herning IK, hvor Lena Jensen fik sendt et hårdt skud mod mål. Desværre endte bolden i maven på Line Kaasbjerg Svensson, som mistede luften.

Herning var som sædvanlig farlige på deres fremstød som hovedsageligt består af lange ud spark fra keeperen og så forsøge at løbe fra Brandes bagerste og efter 4 minutters spil måtte Jane Sandfeld hive en af de helt store redninger frem og give hjørnespark.

Næste chance tilfaldt igen Brande, hvor Line Kaasbjerg Svensson havde en god afslutnings mulighed, men afslutningen sad lige på Herning keeperen.

Og i stedet er det Herning der på kontra scorede til 1-0 uden chance for Jane Sandfeld i kassen.

Næste angreb var Brande dog meget tæt på at udligne da Line Kaasbjerg fandt Lena Jensen som sendte et godt skud afsted som Herning keeperen havde svært ved at holde, men desværre uden mål.

Brandes næste chance var til Anne Sørensen som fik bolden fra Line Kaasbjerg Svensson. Hun vendte hurtigt rundt og fik afsluttet så Herning måtte give hjørne.

Herning var stadig farlige og Jane Sandfeld måtte hive endnu en stor redning frem inden Line Kaasbjerg minuttet efter på en lang aflevering fra netop Jane Sandfeld fik prikket bolden forbi Herning keeperen, men desværre nåede en Herning spiller tilbage og fik en lang tå på og sendte bolden til hjørne.

Efter 17 minutters spil var Camilla Mikkelsen hurtig til at tage et frispark, hun fandt Lena Jensen, som igen fandt Anne Sørensen. Anne spillede Pia Holt Kjærgaard i dybden og selvom hun næsten ikke ramte bolden lykkedes det at få den trillet i mål til udligningen 1-1. Dette var også pausestillinegn

Efter pausen fortsatte chancerne i begge ender med Brande som det klare overtag og Herning der levede på kontra chancerne og som det er sket flere gange i år så kom Herning igen foran 2-1 på et lidt tvivlsomt mål hvor der burde have været frispark til Brandes keeper Jane Sandfeld.

Men heldigvis fortsatte Brande presset og kom frem til flere gode chancer og endelig med 30 sekunder igen var Lena Jensen hurtig til at tage et kort hjørne i samarbejde med Line Kaasbjerg Svensson og efter et par afleveringer mellem de 2 kanonerede Line bolden i mål til slut resultatet 2-2.

Kampens spiller blev Marianne Panitzsch. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Line Kaasbjerg Svensson, Pia Holt Kjærgaard, Lena Jensen, Anne Sørensen, Camilla Mikkelsen, Gitte Holt, Louise Schnedler, holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen og linjevogter Magnus Kjærgaard Jakobsen.

Brande Old Girls tæt på overraskelse mod topholdet

Torsdag den 14. Juni hjemme mod Ikast
Ikast kom fra start som i tidligere kampe – og efter 2 minutter har de den første store chance med hovedstød efter hjørnespark.

Men det slog nu heldigvis ikke Brande ud og da Camilla Mikkelsen øjeblikket efter sendte en lang bold frem i midten – spillede den bagerste Ikast spiller bolden til sin keeper – som valgte at sparke den direkte ud i fødderne på Line Kaasbjerg Svensson og det sagde hun mange tak for og udplacerede sikkert keeperen og Brande kom noget overraskende foran 1-0.

Men Ikast var desværre ikke ene om dårlige afleveringer og minuttet efter lykkedes det Ikast at udligne efter en dårlig aflevering som gav en hurtig kontra 1-1. Og 2 minutter kom de også foran 1-2 på stort set samme måde.

Herefter er Brande dog ved at udligne igen da Pia Holt Kjærgaard fandt Lena Jensen, men hendes afslutning røg lige ved siden af.

Ikast var konstant farlige og efter 10 minutters spil måtte Jane Sandfeld hive en flot fodparade frem for at forhindre endnu et mål. Dog kunne hun intet stille op da Ikast i halvlegens sidste 2 minutter øgede til 1-3 og 1-4

Brande fik byttet lidt mere rundt i 2. halvleg og forsvar og angreb blev byttet rundt og det gav pote. Allerede efter få minutters spil havde Lena Jensen et godt forsøg udefra hvor Ikast keeperen måtte finde en stor redning frem.

Men vi skulle helt hen til at have spillet 15 minutter i 2. halvleg, hvor Line Kaasbjerg Svensson fandt Lena Jensen i dybden. Keeperen kom ud men ramte ikke bolden og Lena kunne derfor nemt trille bolden i mål til 2-4.

Med 8 minutter igen fik Line Kaasbjerg kæmpet sig til bolden og fik den taklet fra Ikast bagerste. Hun spillede den videre til Pernille Jakobsen som med yderste storetånegl fik den prikket i mål til 3-4.

Og Brande var slet ikke færdige – kort efter havde Line Kaasbjerg Svensson endnu en chance, men hun nåede lige akkurat ikke frem til bolden. Den chance der kunne have betydet udligningen tilfaldt Henriette Lind Eriksen som blev spillet helt fri foran målet af Lena Jensen, men Henriette fik desværre ikke ram på bolden. Kampen sluttede 3-4, men hele holdet skal roses for en fantastisk 2. halvleg – for nogle på uvante pladser, men hvor de bare gik ind og knoklede løs.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Anne Sørensen, Marianne Panitzsch, Lena Jensen, Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Camilla Mikkelsen, Louise Schnedler, Henriette Lind Eriksen, Pia Holt Kjærgaard og holdlederne Karina Kjærgaard Jakobsen og Gitte Holt.