Kategoriarkiv: Old Boys +30

BOB +32 drenge

Årets spiller blev Lars Duedahl.

Holdets topscorere:

  • Lars Duedahl 11 mål
  • Thomas Funderskov 4 mål
  • Thomas Lund 4 mål

BOB +32 drengene sluttede på en 5. plads og med sejren de fik i sidste spillerunde sikrede holdet sig endnu en sæson i A rækken 2018.

Brande Old Boys +32 sejrede i Videbæk

En fremragende hold indsats er vel ordene på denne kamp. Optakten til kampen startede ellers ikke optimalt, da Brande var kommet lidt for sent afsted, samt at man skulle gå en længere tur til stadion. Ikke desto mindre satte Brande sig på kampen fra start og overlod ikke meget til hjemme holdet. Brande spillede flot fodbold, hvilket også førte til flere store chancer, som dog ikke resulterede i mål…. dette blev der dog ændret på midt i første halvleg, hvor Lars Duedahl sikkert modtog en aflevering fra højre siden, inde i feltet, hvor han frækt og elegant lavede tunnel på Videbæk målmanden. Brande forsatte det høje pres og dette gav pote igen da Thomas Funderskov modtog en dyb stikning i venstre siden fra Duedahl, en næsten umulig bold, som han fik kontrol over og med retning mod højrebacken førte han bolden bagom venstre støtteben og satte den sikkert ind i det korte hjørne til 0-2. Samme Funderskov kunne have gjort det til 0-3, men hans frække lop over målmanden mislykkedes, hvorfor pause stillingen forblev 0-2 til Brande.
Efter pausen forsatte Brande med at dominere, men Videbæk begyndte så småt at bide sig mere fast i kampen, hvilket resulterede i en scoring til 1-2. Brande satte herefter tempoet op og dette resulterede i at en yderst velspillende Thomas Funderskov Andersen drev gæk med 3 Videbæk forsvars spillere, hvorefter han sikkert afleverede bolden ind foran mål til Allan Madsen som sikkert satte den i kassen til 1-3. På bænken havde Brande to mand med, Ole Thisgaard og Holger Schliewa som tilsammen havde en alder på 102 år og som begge kørte en intens opvarmning. Begge kom på banen midt i anden halvleg og Ole Thisgaard skulle kun bruge en berøring før han havde scoret til 1-4. Lars Grarup Duedahl sparkede hjørnespark fra højre side, hvorefter Thisgaard med et flot hovedstød headede den ind bagved en chanceløs keeper. For det ikke skal være løgn scorede Ole Kjær Thisgaard også på sin anden boldberøring, igen et hovedstødsmål, men af uransagelige årsager blev der dømt et yderst tvivlsom offside, hvorfor kampen endte 1-4 til brande.

Kampens spiller blev Thomas Funderskov med 8 stemmer.

Ole Thisgaard er hamrende mål farlig uanset hvad hold han spiller på.

Nederlag for oldboys +32 i A-rækken

Onsdag d. 14 juni drog brande til Tjørring for at spille den første kamp i A rækken. Brande havde selvtillid med i bagagen, da det var blevet til to sejre i de to foregående kampe.
Begge hold startede ud i et højt tempo og havde flere gode chancer, men det var ikke før midt i første halvleg, at Tjørring kom foran med 1-0. Brande stod og sov efter et Tjørring frispark, hvilket resulterede i et indlæg fra højre siden, som inde foran mål blev sparket i kassen. Brande pressede dog på og dette resulterede i en scoring, da brande kombinerede flot og bolden endte ved hr. Funderskov, som sikkert sendte den i mål til 1-1. Dernæst bølgede kampen igen frem og tilbage, men efter ca. 5 min slog duedal en fremragende aflevering fra egen bane halvdel og op til funderskov, som sikkert satte den ind bagved Tjørring målmanden til 1-2. Herefter troede brande at de kunne holde føringen, men kort før halvleg scorede Tjørring, da Brandes målmand, hr. Thomsen en sjælden gang gik forkert af bolden.
Anden halvleg startede i samme høje tempo som første halvleg sluttede, hvor kampen bølgede frem og tilbage, men efter ca. 10 min. Havde brande et dumt boldtab midt på banen, som Tjørring omsatte til resultatet 3-2, hvilket desværre også blev kampens resultat.
Brande pressede på i resten af kampen, men ind ville bolden ikke og presset resulterede også i flere gode chancer til Tjørring. målmand Morten Thomsen rettede dog flere gange op på det mindre drop i første halvleg med den ene flotte redning efter den anden.
Kampens spiller blev Brian Lauridsen og brande holdet leverede en solid og flot indsats, som på dagen desværre ikke rækkede til nogle point i denne omgang.

BOB +32 tæt på oprykning efter ny sejr.

Først skal det rettes fra sidste uges kamp referat, at det selvfølgelig ikke var Danni Nielsen, men derimod en velspillende Danni Norgaard, som scorede målet til 2-1 mod Herning KFUM…..

Dagens kamp mod Kollund/Lind blev spillet på hjemmebane, hvorfor Brande skulle forsøge at forsætte det fine spil, gejst og vilje, som var med til at vinde kampen over Herning KFUM i sidste spille runde….
Kampen startede i et forholdsvis lavt tempo og begge hold lavede en del personlige fejl i de første 10 min. Efter ca. 20 min spil vandt Marc Seerup Olesen bolden på højre kanten og afleverede til Chris Husum, som på fornemmestevis afdriblede et par Lind spillere ( som så helt rundtossede ud), hvorefter han blev nedlagt i feltet og dommeren pegede helt korrekt på straffesparkspletten. Af uransagelige årsager, om det var fordi at Husum var blevet træt af dribleturen, så blev det Thomas Funderskov, som sikkert satte bolden nederst i venstre hjørne af målet til en velfortjent 1-0 føring. Herefter pressede Brande på og spillede en god omgang fodbold og dette resulterede i, at Thomas Funderskov i det 22 minut, vandt bolden på midten, afleverede til Ander Nielsen (Burger) som var stukket i dybden, hvorefter Burger lavede en fræk tunnel på Lind forsvarsspilleren, da han afleverede tilbage til Funderskov i venstre side , hvorefter Funderskov sikkert satte den i målet til stillingen 2-0. Herefter bølgede kampen lidt frem og tilbage og i det 28 minut kiksede offside fæ?lden i Brande forsvaret, hvorefter Lind scorede på en friløber til stillingen 2-1, hvilket også var stillingen ved halvleg. Ved halvleg blev der rokeret lidt på Brande holdet og blandt andet Stefan Lauersen (slagter) kom ind på højre bak.
Brande startede 2 halvleg rigtigt godt og pressede Lind tilbage på banen og dette resulterede også i et par chancer, som desværre ikke blev omsat til mål. I det 42 min skete så det der ikke måtte ske, nemlig at Brande tabte bolden på midten, hvorefter Lind spillede den ud i højre side, hvor en Lind spillede sparkede et indlæg ind, som lå lige mellem forsvar og målmand, hvorefter den sejlede ind i venstre side af målet til stillingen 2-2. Dette var lidt af en mavepuster for Brande, som måtte ind i kampen igen og dette lykkedes da også i det 55 min, hvor Rasmus Nielsen (Mus) tilkæmpede sig bolden på midten af banen, hvorefter han afleverede til Zlatan Catovic på venstre kanten, som slog et helt præcist indlæg til hvem andre en Thomas Funderskov, som sikkert satte den nederst i venstre hjørne til stillingen 3-2, hvorved han fuldendte sit hattrick. Herefter bølgede kampen lidt frem og tilbage, hvor blandt andet en velspillendede Brian Lauridsen (Brille) kæmpede bravt på venstre kanten og kom til enkelte chancer. Kampen blev dog ikke nemmere for Brande, da Stefan Lauersen (Slagter) modtog et gult kort for brok. Brande holdt herefter stand mod presset fra Lind og kampen sluttede fortjent med en sejr på 3-2 til Brande, som forsætter deres vej mod A rækken i +32, som påbegyndes i slutningen af Juni måned.
Kampens spillere blev velfortjent Thomas Funderskov og Rasmus Nielsen(Mus) med hver 4 stemmer.