Kategoriarkiv: Senior Old boys +40

40

BOB +40 sejrede sikkert over Herning Fremad.

Mandag aften var BOBs +40 hold et smut i Herning, hvor det normalt er tætte kampe. Det kan man absolut ikke sige var tilfældet i går.

Brande satte sig solidt på kampen og allerede efter 10 min havde man brændt minimum 3 100 % chancer. Det skal siges at Herning var tæt på efter 12 min. hvor de ramte overliggeren på et godt frispark.

Heldigvis startede Prøhl målscoringen efter 12 min efter et godt gennemspillet angreb. Dette var startskuddet til en suveræn god 1. halvleg hvor spillet flød og Herning spillerne løb og løb efter bolden.

Efter 19 min. udnyttede Summe (Delaney) at Hernings målmand ikke kunne nå op til overliggeren og med et flot langskud bragte han Brande foran 2-0.

Da der var spillet 28 min. scorede Michael ”Tordenstøvle” Laursen et suverænt flot mål. Bolden blev spillet på tværs og lige uden for feltet knaldede han den over i modsatte side med ydersiden, uden chance for målmanden.

Anden halvleg blev en tro kopi af første hvor Brande havde bolden hele tiden. Det eneste der manglede var målene.

Chancer kom der flere af, Søren Prøhl brændte bl.a. en stor chance på hovedstød efter et godt indlæg fra den super godt spillende Jens Studsgaard.

Efter 47 minutter måtte Brandes målmand ud i 10 min efter en advarsel. Kim Lauritsen kom til at høste en Herning spiller og det gule kort var helt i orden. Finn Jensen overtog målmands handskerne hvilket gik fint.

Trods en mand i undertal formåede Brande at score igen da Summe nærmest tacklede bolden i mål.

I det sidste minut fik Herning reduceret efter et godt sparket frispark. Bolden var godt placeret og uden chance for Finn i målet som desværre ikke fik sit clean sheet.

En helt igennem god indsats med Michael Husum og Jens Studsgaard som de store stemmesluger udtaler holdleder Torben K. Jakobsen.

Næste, og sidste, kamp er på mandag i Brande imod Ikast kl. 18.00.

 

Sejr nr. 15 til Senioroldboys.

Brande Senioroldboys sikrer sejr nr. 15 ud af 17.
Mandag d. 19/9 spillede holdet i Snejbjerg. Første halvleg var meget lige og efter 20 min fik Summe friløber efter en hæl aflevering fra Nicolaj Eg, men Snejbjerg målmanden reddede med maven. I halvlegens sidste minutter reddede Thomas Svensson på selve stregen og i aller sidste minut (sekund) havde målmand Kim Lauridsen en rigtig flot tv redning, han henter kuglen helt ude ved stolpen, så pause stillingen forblev 0-0.
5. minutter inde i anden halvleg kom Brande endelig foran 1-0, efter et godt hjørnespark og lidt ping pong inde i feltet endte bolden ved Michael Laursen, som smadrer den ind under overliggeren.
Midt i anden halvleg smed Allan Kjærgaard en lækker stikning til Danni Smøg Nielsen i dybden, som spiller på tværs til Nicolaj Eg som glidende fik scoret til 2-0.
3-0 målet kom 10 minutter før slutfløjtet, super gennemspillet angreb, hvor Danni “Smøg” Nielsen sparker den tørt ind næsten uden chancen for målmanden Willy Bjerg i Snejbjerg målet. Kampen endte 3-0 til topholdet Brande, hvor Kim Nielsen spillede meget solidt i forsvaret.

Sejr igen til Senioroldboys +40.

Mandag 12.09. spillede +40 hjemme mod Hammerum.

Det var første kamp efter guldet til LM. Måske det stadigvæk sad lidt i benene, for BOB kom ikke rigtig i gang i 1 halvleg.

Det blev dog til et enkelt mål. Lars Duedahl hamrede læderet ind direkte på frispark fra 25M efter 22 min spil.

I det 26 min udlignede Hammerum på en forsvars fejl af Svensson. Der mistede bolden til en Hammerum spiller der sikkert spillede deres angriber fri, som sikkert udplacerede Kim i målet.

Der blev snakket med store ord i halvlegen og alle blev enige om at der skulle noget mere gejst og løbe villighed til i 2 halvleg.

BOB overtog kommandoen af kampen og i det 45 min scorede Michael Laursen årets mål på bane 4. et indlæg blev headet væk og lige ud til Laursen der helflugtede bolden op i modsattte kryds. BANG 2-1

I de døende sekunder rettede Svensson op på hans fejl og scorede til 3-1 på et godt kontra angreb.

Lars Duedahl spillede en god kamp på højresiden, men også midterforsvaret med Torben K. Jakobsen og Jens “Slagter” Sørensen gjorde det rigtig godt.

Senior Old Boys +40 puljevindere med 4 runder igen.

Brande kunne med en sejr i Vildbjerg sikre sig puljesejren i +40. Det skulle vise sig ikke at blive den nemmeste opgave, da Vildbjerg ville det anderledes.

Brande spillede sig til den første chance allerede efter 30 sekunder men Nicolaj Eg nåede kun lige frem med tåspidserne på Elmedin Bratics fine indlæg fra højresiden. Brande var uden tvivl det bedste hold på banen og havde bolden klart mest. Chancerne var dog relativ få fra Brandes side, det virkede som om at spillerne tog for let på opgaven.
Fuldstændig imod spillet kom Vildbjerg foran 1-0, da Brandes spillere blev fanget af en høj bold henover forsvaret. Dette mål gjorde at Vildbjerg fik troen på opgaven og overtog lidt mere af spillet. Det udmøntede sig i en 2-0 scoring med 2 minutter tilbage af første halvleg.
Brandes spillere var i halvlegen enige om at indsatsen skulle være bedre i anden halvleg. De sidste meter skulle løbes og afleveringerne skulle være bedre.

Anden halvleg formede sig som Brande ønskede. Der blev løbet væsentlig mere og indsatsen var meget bedre. Chancerne blev flere og flere men man skulle helt hen til 10 minutter før tid før Nicolaj Eg fik bolden med forbi en forsvarer og stod fuldstændig fri i feltet. Eg fintede målmanden med et skud og kunne derfor score på Vildbjergs målmand til 2-1 i modsatte side. Dette mål blev startskuddet til en Brande offensiv hvor man blandt andet satsede med at smide Finn Jensen op i angrebet og spille med kun 3 mand i forsvaret.
Da de 60 minutter var gået førte Vildbjerg stadig 2-1 men 2 minutter ind i overtiden brugte en Vildbjerg forsvarsspiller hånden inde i feltet og dommeren dømte korrekt straffespark. Allan Kjærgaard tog ansvaret og gik frem til bolden. Han eksekverede sikkert til slut resultatet 2-2 udtaler holdets holdleder og anfører Torben Jakobsen, som stod over i kampen pga en mindre skade.

Efter kampen viste det sig at 2-2 var nok for Brande til at vinde puljen, da de to andre tophold Herning og Ikast spillede 0-0.

Holdets næste kampe er i den kommende weekend ved LM stævnet i Brande. Starter med den første kamp lørdag kl. 11.00 mod Lidenlund fra Lemvig.