OLDBOYS +40 VANDT TIL SIDST

Oldboys +40 vendte 1-0 til en udesejr i Vildbjerg.

Det var 2 veloplagte hold, der tørnede sammen torsdag aften på Vildbjerg Stadion, som plejer at være garant for baner i tip top stand, og denne gang var det heller ingen undtagelse.

Det skulle vise sig at blive en meget tæt affære, der først blev afgjort helt til sidst. BOB startede med kampens første store chance, hvor Nicolaj Eg blev spillet helt fri i feltet på en fremragende aflevering ind over forsvaret af Michael Husum, men Eg brændte desværre den store mulighed. Selv om BOB var kommet bedst i gang i kampen, blev Brande holdet alligevel fanget kort efter på et hurtigt taget frispark på midten af banen af Vildbjerg. Det endte med en fri løber, som blev omsat til 1-0 føring da Brande målmand blev rundet og bolden kunne trilles ind i det tomme mål af Vildbjerg angriberen. Det bølgede stadig frem og tilbage med flere store muligheder til begge hold, hvor Brande havde en del gode forsøg fra kanten af feltet ved både Lunde, Kjærgaard og Summe, men ind ville bolden ikke. Men det skal også nævnes at Vildbjergs nye målmand var storspillende denne aften, som lige var gået på pension fra deres jyllandsserie hold. Søren Laursen i BOB målet forhindrede også en 2-0 føring til Vildbjerg i slutningen af halvlegen med en fremragende redning, så halvlegs resultatet forblev 1-0 til hjemmeholdet Vildbjerg.

Efter halvleg pressede BOB på for at få udlignet og kom også tættere og tættere på. Men så tog Allan ”Gulddreng” Kjærgaard sagen i egen hånd midt i halvlegen, han driblede sig igennem Vildbjerg forsvaret, som var nød til at stoppe ham med ulovlige midler inde i det kriminelle felt. Lars Duedahl omsatte sten sikkert straffesparket til 1-1.

7 minutter før tid havde Lars Grarup Duedahl en super dribletur fra venstrekanten, og da han nærmere dig feltet spillede han et to med Lunde, og alene med målmanden kunne Duen med et velplaceret spark bringe BOB i front 2-1. Vildbjerg pressede på i kampens slutning (da Lunde havde fået gult kort), men BOB holdet fik afværget en udligning, så de kunne tage hjem til Brande med 3 dejlige point.

MVP for Brande blev en stærk fightende Martin Harding Nielsen i forsvaret.