Kategoriarkiv: Senior Old boys +40

40

STORSEJR TIL BRANDE OLDBOYS +40

Lind skulle torsdag have fornøjelsen af at møde et yderst veloplagt 40+ hold. Normalt spilles der 11 imod 11 men på grund af mange afbud blev kampen afviklet som en 7 mands kamp dog på stor bane med målene flyttet frem til den store feltkant.

Kampen var kun 2 minutter gammel da Lars Duedahl bragte Brande foran og så kørte toget ellers derud af. I skal forskånes for detaljer om hver scoring da kampen faktisk ender 25-0 til Brande. Der blev scoret mange rigtig flotte mål. Blandt andet sendte Michael Summe Husum bolden i krogen på et godt langskud og Thomas Messi Svensson scorede et flot hovedstød og brændte så til gengæld nogle gevaldige store chancer så Brandes sejr kunne ha været endnu større.

Lind var faktisk også meget tæt på til sidst hvor bolden tog begge opstandere inden målmand Søren Laursen fik den i favnen.

Målscorerne for Brande var:

Lars Duedahl 8 mål

Nicolaj Eg 7 mål

Michael Summe Husum 3 mål

Thomas Messi Svensson 3 mål

Bjarne Tøf 2 mål

Torben Kjærgaard Jakobsen 2 mål

Lars Duedahl blev fortjent kåret som dagens spiller. Hele holdet skal dog roses for en bundsolid og koncentreret indsats.

Næste kamp for holdet er topkampen imod Herning Fremad. Denne kamp afvikles torsdag den 17.09. kl. 18.15 på Fremads anlæg.

BOB +40 STADIGVÆK U U UBESEJRET

Torsdag d. 3. september drog BOB +40 til topkamp i Hammerum.

Det blev en meget velspillet kamp, hvor BOB spillede deres bedste kamp i år. Holdet stod stærkt i alle kæder. Hammerum blev holdt fuldstændig for fadet, det blev kun til en enkelt forsøg for værterne, men forsøget strøg forbi opstanderen midt i anden halvleg.

Derimod kom BOB frem til en del store chancer, og det udmønterede sig i 1-0 føringsmål i kampens 12. minut. Et flot angreb endte med et afslutning fra Eg, hvor målmanden derefter besluttede sig for at spille bolden direkte ud i fødderne på Dennis Lundstrøm, der resolut bankede bolden ind i kassen.

Der blev ikke scoret mere i 1. halvleg, selv om store chancer fra Eg og Lunde blev misbrugt.

2 Halvleg var kun 3 minutter gammel, da Hammerums målmand gentog kunststykket fra 1 halvleg. Et elendigt udspark endte lige i fødderne på Lars Duedahl, der køligt loppede bolden over en frustreret målmand til 2-0fra kanten af feltet.

Sæson debuterende Martin Tømre Nielsen kom også til en kæmpe chance, da Summe headede et indlæg til rette for Martin, men hans noget kølige venstre ben svigtede totalt.

Midt i 2 halvleg kom den stakkels Hammerum målmand igen på glatis, da han snubler inde i feltet, så Eg kunne komme til en fri chance fra en spids vinkel, men han skyder desværre i sidenettet i stedet for ind i det tomme mål.

Der blev ikke scoret mere i kampen, så BOB tog hjem med en sikker 2-0 sejr i bagagen, som betyder max point efter 4 runder.

Hele holdet skal roses for en fremragende disciplineret indsats udtaler holdets team manager Michael Andersen.

CHANCERIG +40 KAMP

Torsdag aften skulle det ubesejrede 40+ hold op i mod Tjørring på hjemmebane. Kampen var kun 3 minutter gammel før Brande bragte sig foran. Bolden blev ført op med førstegangsafleveringer hele vejen op af banen hvor Danni Nielsen aka Smøg kunne sætte foden på den sidste aflevering og ind i mål. Så var linien lagt…..
Efter 8 min var det Henrik Skytte Mortensen der havde en stor chance efter en god stikning fra Lars Duedahl.
Michael Summe ville også være med og efter 10 min headede han bolden lige over mål efter et godt hjørnespark. Tættere på kom Summe efter 12 min hvor han headede på overlæggeren. Bolden røg tilbage til Dennis Lundstrøm som sendte den på tværs til Henrik Skytte som sikkert scorede til 2-0.
Da kampen var 21 minutter gammel skød Summe på mål og bolden ramte stolpen, det lugtede efterhånden af et Summe mål…
Efter 26 min. fik Brande et frispark lige uden for feltet og Lars Grarup Duedahl tog ansvar og mente at den kunne han sparke ind. Som sagt så gjort. Bolden blev sendt i en bue (som en due) over muren og ind i målet. En flot scoring til 3-0.
I kampens 28 min. skete der ting og sager. Brande fik et straffespark begået imod Summe. Allan Holt Kjærgaard gik til bolden og sparkede den på stolpen. Returen røg direkte ud til Skytte som brændte den store chance. Heldigvis valgte målmanden derefter at sparke den direkte ud til Dennis Lunde som resolut sagde TAK og sparkede den i nettet. Dermed halvlegens resultat 4-0.
Anden halvleg blev om muligt endnu mere domineret af Brande. Allerede efter 5 min kunne Summe fortjent bringe Brande foran med 5-0 efter gode samspil med Duedahl og Martin Herbie.
Martin Herbie var selv tæt på efter 43 min hvor han sparkede en afslutning på stolpen.
Efter 55 min fik Brande endnu et frispark på kanten af feltet og alt lå til Duedahl igen. Men denne gang valgte han at sparke bolden op til mågerne, langt over mål.
Det sidste mål faldt efter 58 min da Dennis Lunde lavede nogle fikse træk og sparkede bolden fladt ind i målet, helt uden chance for den opgivende Tjørring målmand.

Generelt en fremragende koncentreret indsats af Brande, hvor alle stod stærkt. Dog skal Elmedin Melisa Bratic og Michael Husum fremhæves for en særdeles god indsats udtaler holdleder teamet Michael Andersen og Torben Jakobsen.

BANELØBER VED BOB +40 KAMP

Torsdag d. 20. august skulle Brande Senioroldboys møde Snejbjerg på udebane.

Brande satte sig total på spillet fra kampens start, og allerede efter 5 min kom man foran 1-0, hvor Nicolaj Eg scorede fra en spids vinkel efter en fremragende stikning fra Dennis Lundstrøm.

Få minutter senere havde Henrik Mortensen et godt hovedstødsforsøg efter perfekt indlæg fra Bjarne Kristensen.

9 min spillet bliver Henrik Skytte spillet fri i dybden i højresiden, og tæt mandsopdækket ligger han bolden første gang ind til Eg i feltet som mistimer det gode forarbejde og dermed stadig kun 1-0 til udeholdet.

12 min spillet frispark et stykke ude, målmanden kan ikke holde Eg’s frisparksforsøg, men returbolen smutter lige forbi Henrik Skytte.

Og så skete det som bare ikke måtte ske efter 20 min 🙂

En baneløber på banen og hvilken en.

Snejbjergs super og velplejede opvisningsbane har fået en robot plæneklipper og den synes så lige den ville slå lidt græs midt i fodboldkampen, så der måtte lige ventes på, at robotten nåede ud af banen igen så den kunne slukkes helt. I den lille ufrivillige pause lavede Eg og Lunde lidt “håndtegn” til hinanden, så Lundes hjørnespark blev sparket til bageste stolpe hvor Eg stod, han tog den ned med brystet og fra baglinjen triller han bolden på tværs til Henrik Skytte som hamrer bolden i kassen til 2-0 fra klods hold.

3 minutter før halvleg råber Jens Studsgaard fra højreback pladsen på Lunde og tyrer en lang bold op i angrebet, Lunde står vist i en offside så han hopper bare over bolden så den snyder en Snejbjerg forsvarsspiller og råber så på Eg, køligt lopper Nicolaj Eg bolden over Snejbjerg målmanden fra midt på deres banehalvdel til 3-0.

I halvlegens sidste sekunder fik Snejbjerg reduceret til 3-1 på en ren Van Basten afslutning fra baglinjen, ingen chance for målmand Søren Laursen i denne situation.

I anden halvlegs første minut fik Brande et frispark på kanten af feltet, og her listede Due lige læderet forbi den ene målstolpe.

Efter 35 min spiller Kjærgaard og Due sig et to igennem forsvaret men klasse redning af Snejbjerg målmanden på Allan Kjærgaards forsøg.

Minutter efter blev det til 4-1 efter en klasse indlæg Bjarne Thisgaard, Eg tæmmer bolden med låret i feltet, og her kommer Lars “Due” Duedahl så flyvende til og resolut sparker den knastør ind i kassen.

Kort før tid blev det også til 5-1 til Brande drengene, da Lunde fra kanten af feltet placerer bolden udenom en forsvarsspiller og ind langs jorden i den lange hjørne, uden chance for hjemmeholdets målmand. Det gav så nok lige en 20’er mere til snolder fra gammel Lunde.

Der var også en debutant på Brande holdet, Jakob “New York” Helms startede kampen som højreback, senere spillede han i midterforsvaret og til sidst kom han på bænken, da han stimulerede en lille skade.

Holdets stemmer blev således at en trio hver fik 3 stemmer, og det var debutanten Jakob “New York” Helms, midtbaneslideren Allan Kjærgaard og superteknikeren Dennis Lundstrøm.

Holdets næste kamp er torsdag d. 27. august på hjemmebane kl. 19.00 mod Tjørring IF.