Kategoriarkiv: Senior Old boys +40

40

+40 spiller uafgjort i årets sidste kamp

Årets sidste kamp blev spillet mod Hammerum. Som altid mod Hammerum blev det en intens kamp. Dog med BOB i førersædet.

I 1 halvleg blev det til en del store brændte chancer fra BOB´s side. Anders Videsen, Lars Duedahl, Allan Hansen og Thomas Svensson havde alle nærgående forsøg.

Det lykkedes dog Anders Videsen at få bolden i nettet, han drejer sig fri i feltet. Afslutter tørt til en 1-0 føring som holder til pausen.

2 Halvleg var kun 1 minut gammel, da Allan Hansen stryger igennem i højre side. Afslutningen redder målmanden, riposten ender ved Thomas Svensson. Hans afslutning bliver også pareret. En kæmpe chance.

10 min inde i halvlegen udligner Hammerum til 1-1. På en opspilnings fejl fra BOB, render de ned og scorer sikkert.

Allerede 2 min senere kom BOB så foran 2-1. Flot gennemspillet angreb, hvor til sidst Lars Duedahl glider igennem venstre side. Sender et dejligt indlæg over til Allan Hansen, der sikkert sparker bolden i kassen.

Det skal siges at Hammerum gav aldrig op. Det udmøntede sig i et frispark, lige uden for feltet, 6 min før tid. Sparket gik i muren, riposten ender ved en Hammerum spiller der sparker udligningen ind til 2-2

BOB pressede på de sidste 6 min. Ind ville bolden bare ikke den torsdag aften i Hammerum.

Om det var efter veer, fra lørdagens aktivfest at spillerne ikke kunne få bolden i mål, skal være usagt. Det var en kamp som BOB burde have vundet 8-2.

Årets spiller skulle findes i det tætte opløb mellem 4 spillere i årets sidste kamp. Det blev Allan Gulddreng Kjærgaard der rendte med prisen som årets spiller på +40 holdet. KÆMPE tillykke.

De 2 holdledere vil gerne endnu engang, takker alle spillere og ikke mindst hjælpere. For en fantastisk guld sæson, hvor holdet suverænt vandt puljen.

BOB +40 SEJREDE I SNEJBJERG

Torsdag den 7. Oktober spillede BOB ude mod Snejbjerg. På en meget dårlig oplyst kunstbane.

Om det var grunden til de mange brændte chancer skal være usagt.

BOB styrede kampen fra start til slut. Det udmøntede sig i en håndfuld store chancer i 1 halvleg. Michael Husum, Bjarne Thisgaard, Anders Videsen og Jacob York havde alle nærgående forsøg. Ind ville bolden dog ikke.

Efter et godt taktik møde, og fremragende indskiftninger, i halvlegen kom BOB endnu mere opsat ud til 2 halvleg. Det resulterede i et 1-0 føringsmål allerede i 2. halvlegs 3. minut. ved Dennis Lundstrøm efter et godt sammenspil med Anders Videsen og Michael Husum.

Dennis Lundstrøm kom også på assist listen, da han i kampens 38. minut med en fremragende stikning spillede Anders Videsen totalt fri i feltet. Videsen svigtede ikke, køligt lagde han bolden i nettet til 2-0 føring. Endda med højre ben….

Det blev til yderligere store chancer i halvlegen ved Lars Duedahl, Allan Kjærgaard og Michael Husum. Ind ville bolden bare ikke.

Snejbjerg kom ikke til en eneste chance. Det skyldes hovedsageligt et fremragende  makkerskab i midterforsvaret ved Michael Tyr Kristensen og Elmedin Bratic. De lukkede fuldstændigt de fortvivlende Snejbjerg angriber ned.

Kampens spiller blev suverænt Elmedin Bratic.

Torsdag den 14. oktober spiller +40 sæsonens sidste kamp ude mod Hammerum.

BOB +40 sejrede på kunstbanen

BOB og Herning Fremad tørnede sammen torsdag 30.09.2021. Dog havde Herning problemer med at skrabe et hold sammen, det endte med at kampen blev afviklet 9 mod 9 på stor bane.

Det var lige noget BOB skulle vænne sig til. De første 20 minutter var meget usammenhængende hvor BOB også blev fanget i et par kontra angreb, som gav et par store chancer til Herning.

Der kom mere styr på spillet efter 25 min. Hvor Lars Duedahl slår, et perfekt hjørnespark. Lige ind i panden på Anders Videsen, der sikkert header BOB på 1-0. Ligesom om at det mål gav BOB overtaget.

I halvlegens sidste minut slår Bjarne Tøf Kristensen et skarpt indlæg ind i feltet, hvor Michael Summe Husum flugter bolden i kassen til 2-0.

2 halvleg var ikke mere end 2 min gammel. Da Thomas Messi Svensson, sender et indlæg indover i feltet. Michael Summe Husum tæmmer med brystkassen. Afslutter køligt imellem benene på en fortvivlet målmand til 3-0.

Herning ville dog også på måltavlen. 10 min før slutfløjt snyder et langskud  Lars Poulsen i målet. Så en reducering til 3-1. Sejren kom dog aldrig i fare, BOB kører en sikker 3-1 sejr i hus i årets sidste hjemmekamp.

Kampens spiller blev Anders Videsen.

COMEBACK TIL 3 gamle i topbrag i +40 RÆKKEN

Torsdag d. 24. september skulle rækkens nr 1 på besøg ude i Ikast for at møde rækkens nr 2.

Allerede inden kampen og 4 runder før slut havde Brande allerede sikret sig 1. pladsen endnu engang i oldboys +40 rækken.

Kampen startede også i et fint tempo og allerede efter 5 min blev Allan “Ejstrup” Hansen spillet fri efter stikning af York, men hans skud strøg langt over mål.

Efter 16 min. blev det lykkedes gang for Allan Hansens 3. indlæg. Hansen spiller en perfekt bold ind foran IFS målmand og forsvarer og her kommer Anders Videsen først på bolden og køligt med venstre poten scorer han ved forreste stolpe.

Resten af halvlegen bølgede meget frem og tilbage med chancer i begge ender, men her var en af comeback drengene Lars Poulsen i målet en sikker skanse i suveræn stil. Kort før halvleg kom comeback 2 på banen. Danni “Smøg” Nielsen blev skadet så måtte Jens “Still going strong” Studsgaard hurtigt af træningstøjet og ind på højrebacken. Ham skal vi høre mere om senere.

I halvleg lavede de to trænere Michael Andersen og Nicolaj Eg nogle geniale taktiske træk. Comeback 3 Søren “Bomber” Prøhl blev sendt på toppen og Dennis Lundstrøm røg på kanten for at skulle udfordre løberen som IFS backen bliver kaldt.

Kun 4 min spillet i anden halvleg og efter flot opspil ender ved Michael “Summe” Husum, som kringler den over målhjørnet med venstre.

Herefter går det stærkt. Jens “Still going strong” Studsgaard glider elegant forbi en Ikast kantspiller, og herefter ligger han en millimeter præcis stikning i dybden af banen, hvor Lunde oversprinter “Løberen” og alene med målmanden scorer Lunde sikkert ved at score i den lange hjørne til 2-0.

Kun 8 min spillet efter pausen blev det til 3-0 til Brande. På kanten af feltet tipper Lars “Due” Duedahl bolden ind imellem 2 IFS forsvars spillere. Her dukker selvfølgelig den gamle topscorer Søren Prøhl op, og kort før målmanden når han lige at tippe den elegant over ham.

Duen smækker efter 20 min læderet i dybden over i venstre side til Lunde, som hårdt afleverer bolden perfekt ind til en helt fri Prøhl inde foran målmanden og med indersiden gør han det til 4-0.

Kort før slutfløjt ville Summe også på scoringstavlen. Han header bolden i kassen til 5-0 efter hjørnespark fra Duen, som også blev kampens resultat.

Kampen kunne nemt have endt med 3-4 mål til Ikast, men den gamle ræv Lars Poulsen ville det anderledes mod hans gamle by.

Kampens spiller blev også målmand Lars Poulsen, som udover den grønne bamse BOB nu også er selvskrevet til kamp igen næste uge mod Herning Fremad hjemme.

Trænerne vil udover at rose målmand Poulsen rose hele holdet for en fremragende indsats i topkampen i Ikast