Så blev sæsonen skudt i gang for Brande Oldboys +50 7-mands med lokalopgør i Uhre. Da det for de fleste af BOB spillere er noget uvant med 7-mands bold, var kampen imødeset med ekstra spænding. Lad det være sagt med det samme, det blev en god sæsonpremiere med meget fornuftigt spil trods vanskelige baneforhold og et altid godt kæmpende Uhre hold. Det var BOB, der fra starten tog teten. Der skulle dog gå til ca. midt i første halvleg før spilovertaget blevet omsat til mål. Målet opstod, da Kenneth Lauridsen brød et Uhre angreb og sendte Sigurd Kristensen afsted, der tog turen over en halv banelængde og endte med en god afslutning, der blev rettet af og dermed snød Uhres stærke keeper Ejner Nygaard. Fortjent 1-0 føring til BOB. Ikke så længe efter bragede Kim Plade et skud på den ene opstander. Dermed blev pausestillingen 1-0 til BOB. Dominansen i 2. halvleg blev endnu større, hvilket resulterede i en del gode muligheder. Målet til 2-0 faldt efter gode kombinationer mellem Kim Plade og Ole Radoor, hvor sidstnævnte endte med servere et godt indlæg for Jens Studsgaard, der satte liv og lemmer på spil og endte med at heade bolden i kassen til 2-0. Ikke så længe efter, var samme Jens Studsgaard igen på spil, da han med en halv yderside bragede bolden op i det ene målhjørne. Så er sæsonen skudt i gang!! Sidste aftryk på kampen blev dog sat af Uhre, da Arne Eriksen reducerede til 1-3 med et fladt skud ved den stolpe uden chance for Brian Dahl, der ellers havde stået en fin debutkamp i stedet for holdets normale målmand Ken Pedersen, der var forhindret i at deltage i kampen. Med sine to scoringer og en i øvrigt flot indsats, blev BOBs dobbelte målscorer Jens Studsgaard fortjent kåret som ”man of the match” af sine holdkammerater.
Kategoriarkiv: Super Veteran +50
50
Årets spiller på Super Veteran +50 holdet – Kent Bjerre
Superveteraner +50 spiller igen uafgjort.
Mandagens kamp på udebane mod Herning Fremad blev en spændende og lige kamp som kunne være gået begge veje, BOB startede godt og tilspillede sig en del chancer i starten af kampen, men efterhånden kom Fremad mere med og havde også deres tilbud, men Bjarne Lassen i målet klarede alt der kom indenfor “rammerne” 0-0 til pause var rimelig retfærdigt, BOB startede også anden halvleg klart bedst og kom frem til flere gode muligheder og ca. midt i halvlegen lykkedes det endelig at få bolden i må, et skudforsøg fra Åge Kristensen blev halvklaret af Fremad målmanden, Kim Tranholm stod hvor han skulle og kunne let bringe BOB på 1-0, herefter pressede Fremad voldsomt men et flot kæmpende forsvar holdt stand – desværre lykkedes det Fremad med små 5 minutter tilbage at udligne til 1-1 som også blev kampens resultat, selv om både Jørgen Laursen og Kent Bjerre havde forsøg på stolperne de allersidste minutter. Stor ros til hele holdet, men især forsvaret spillede godt, fidusen tilfaldt Jørgen Laursen. På lørdag den 5/10 spiller +50 holdet sidste kamp på udebane mod Hammerum.
Flot comeback gav et point
Superveteranerne +50 mødte Herning KFUM mandag aften og det blev en spændende affære, selv om der ikke var meget der tydede på spænding i 1. halvleg! BOB startede kampen med at brænde et par “direktører” både Jørgen Laursen og Max Schaumann kunne have bragt BOB foran, men i stedet kom Herning KFUM i gang med 2 mål, som forsvaret burde have afværget, midt i halvlegen fik BOB et straffe da en KFUM ‘ér tog hånden til hjælp, Max Schaumann scorede sikkert og optimismen var tilbage, det varede dog kun få minutter da Herning KFUM “nettede” 2 gange mere inde pause, til en føring på 4-1. BOB rokerede lidt i “formationerne” fra anden halvleg og satte sig fuldstændig på kampen, 3 flotte mål af Max Schaumann med 2 og Peter Munkholm med 1 bragte balance i regnskabet, og der var i slutminutterne store chancer til både Arne H. Larsen og Åge Kristensen som dog blev misbrugt, slutresultat 4-4 som Herning KFUM kunne være mest glad for efter de mange chancer til BOB i anden halvleg, stor ros til hele holdet for en super anden halvleg. Fidusen gik fuldt fortjent til Peter Munkholm.