Alle indlæg af OLDBOYS40

Overbevisende sejr til BOB +40

Hammerum kom I en velsmurt BOB maskine og blev sendt hjem med et 7-0 nederlag.

BOB satte sig på kampen fra start af. Allerede efter 5 min var man foran 1-0 på et mål fra Skytte. BOB kom til flere store chancer, inden Anders Videsen fik bolden tromlet i mål til 2-0 lige inden halvleg.

Hammerum havde halvlegen sidste action. Et bragende langskud, som Lars Poulsen i flyvende stil fik afværget.

2 Halvleg blev et stormvejr mod Hammerums mål. 5 mål blev det til Videsen-Duedahl-Lunde med en enkel scoring og Summe med 2 kasser.

Et enkelt Hattrick kom der også i 2 halvleg. Den stod Skytte for. Først en fri løber, hvor Skytte får fintet sig selv så han brænder den store chance. Næste chance bliver brændt inde fra det lille felt. Skytte fuldender hattricket med et forsøg på stolpen, men også svært som han sagde efter kampen, når Hammerums målmand var en tidligere superliga målmand fra Silkeborg.

En solid indsats over hele linjen. Holdleder Andersen var meget tilfreds.

De brændte chancers kamp i Snejbjerg

Torsdag var Brande Old Boys’ 40+ hold i Snejbjerg og det skulle vise sig at blive en chancerig affære for Brandes vedkommende, desværre blev de fleste chancer brændt.

Allerede efter 2 min blev Snejbjerg advaret, her var det Michael Summe der havde Brandes første chance. De næste minutter gav flere gode muligheder til Brande, efter 10 min fik Lars Duedahl en kæmpe chance hvor han alene med Snejbjerg målmanden ikke fik afsluttet i tide, men i stedet for begyndte han at drible og chancen blev forpasset.

Træner teamet tog konsekvensen over de mange brændte chancer efter 20 min. Danni Smøg blev taget ud og ind kom fætter Thisgaard, sikke et bytte for efter 5 sekunder på banen scorede netop fætter Thisgaard til 0-1 på et hovedstød. Bedre entre kunne man ikke ønske sig.

Desværre for Brande gik der ikke lang tid før Snejbjerg udlignede. Brande lavede en tilbagelægning til målmand, Lars Poulsen. Desværre ramte bolden en knold og hoppede op på Lars ben og ud til en Snejbjerg mand der nemt kunne sparke den ind, det var det allerførste, og sidste, skud Snejbjerg havde i denne kamp.

Heldigvis for Brande ville Anders bomber Videsen det anderledes da han 2 min efter udligningen fik bolden på kanten af feltet og smadrede den ind bagved en sagesløs Snejbjerg målmand. 1. halvleg slutter med endnu en kæmpe chance, denne gang er det fætter Thisgaard der alene med målmanden desværre brænder.

Anden halvleg forløb ligesom første. Brande havde nogle kæmpe chancer mens Snejbjerg nærmest ikke kom over midten. Vi nøjes med at nævne halvlegens enlige målscorer, Michael Summe som flot scorede på et hovedstød.

Kampens spiller blev Medin som spillede en super flot kamp.

Næste kampe er først den 9/6 hjemme imod Hammerum

Sejr til BOBs 40+ hold i Fremad

Nummer 1 og 2 i 40+ rækken stødte torsdag aften ind i hinanden på hybrid banen i Herning. Sikke en fornøjelse at spille på en god bane hvor bolden kunne trille og det var fodbolden der var i fokus.

Hos Brande var der comeback til kamprekordholderen i BIF, Jonny Bjørnsholm.

Kampen startede meget lige hvor Brande fik den første chance. Allan ejstrup formåede fra få centimeters afstand at sparke bolden til Snejbjerg næsten. Der skulle kun gå 2 minutter før Herning kom foran ved den tidligere Brande spiller, Morten “mini” Jørgensen. Bolden blev spillet hen over hovedet på Brandes forsvarer hvor Mini alene med Lars Poulsen kunne tippe bolden hen over Lars.

Det var en meget chance fattig kamp og vi skulle frem til det 20. minut før Brande udlignede. Summe opfangede bolden ude i siden hvor målmanden fra Herning var kommet helt på afveje. Summe scorede fra en relativ spids vinkel og kampen var nu også resultatmæssig helt lige.

Det var den dog kun frem til den 28. minut hvor Henrik Skytte dukkede op ved bagerste stolpe og scorede til 1-2 til Brande. Dette skulle vise sig at blive en vigtig scoring for Brande for ingen af holdene formåede at tilspille sig de store chancer i anden halvleg. Det tætteste Brande kom på en chance var da Anders Videsen skød 16 meter forbi mål for allerede inden han skød råbte nnneeeejjjjjjjjjjjjjjj……

Der var mange gode præstationer på Brandes hold, dagens spiller blev tilbagevendte Jonny Bjørnsholm.

3 på stribe for +40

Torsdag 28.04.2022 stod den på lokalt opgør mod Ikast FS

Det blev til en sten sikker 3-0 sejr til BOB som allerede fra kampens start satte sig på opgøret.

Allerede efter 7 min spil, blev Lars Duedahl med en fremragende stikning af Allan Kjærgaard, spillet fri i dybden. Duen opsatte sikkert chancen til en 1-0 føring.

BOB fortsatte med dominerer. Det blev til flere store chancer. Hvor skarpheden dog manglede til at få afgjort kampen.

Dog kom 2-0 føringen på halvlegens sidste aktion. Dennis Lundstrøm smækker et hjørnespark indover, hvor en flyvende Tyr kommer frem og flugter bolden i kassen.

2. Halvleg blev en kopi af 1 halvleg. BOB i fuld kontrol. Det blev dog kun til 1 mål yderligt. På et kæmpe Forsvars koks af Ikast kom Dennis Lundstrøm alene med målmanden. Iskoldt udplacerede han Thingaaard i Ikast målet.

En stensikker sejr til BOB. Hvor Michael Tyr blev kampens spiller.

Eneste malurt i bægeret var at Allan Kjærgaard måtte udgå, med hvad der lignede en menisk skade?