10 på stribe for BOB +45.

Torsdag d. 14. juni drog BOB +45 holdet til Ikast til topbrag mellem rækkens nummer 1 og 2.

Optakten til kampen var ikke helt optimalt, da afbudene haglede ned over de 2 holdledere, der først sidst på formiddagen på selve kampdagen fik skrabet 12 mand sammen til kamp, incl. en Kim Tranholm som kom farende fra Hamborg af og nåede frem til 2. halvleg, så holdet var uden udskiftere i første halvleg.
Kampen startede fint for BOB mod et meget ungt Ikast hold, der allerede efter 4. min puttede bolden i kassen. Efter et hjørnespark fra Kenneth Thingaard der servede den ind i knoppen på Benny Juul, der headede bolden mod kassen, Eg diregerede bolden videre til en fri Martin ”Herbie” Mortensen, der snurrede rundt på en tallerken og sendte bolden op i nettaget til 1-0 føring til Brande. Så må man sige at det unge Ikast hold overtog kampen. De pressede BOB godt tilbage på banen. Det blev til 4-5 kæmpe chancet i løbet af første halvleg til Ikast. Heldigvis havde Brande Bjarne ”Plankeværk” Thisgaard på målet, som klarede på fornemste vis. Dog skal 2 redninger nævnes, først en friløber som han klarer med en fremragende fod parade og minuttet efter er Bjarne ude i fuld længde og får lige fingre spidserne på bolden og skubber den på stolpen.

BOB fik snakket om sagerne under halvlegs teen. Vi skulle væk fra de lange bolde og spille mere med hinanden. Dog var det stadigvæk Ikast der sad på kampen i 2 halvleg, de startede som lyn og torden og havde deres første store chance efter 1 minut. I flere omgange var det nærmest som om Ikast var i powerplay. I det 42 minut har Ikast et hjørnespark der ender ved bagerste stang. De hamre bolden på stolpen. Minuttet efter sætter BOB et angreb i gang hvor Benny Juul finder Nicolai Eg der får snittet bolden videre til Kenneth Thinggard, der sikkert sparker bolden i kassen til 2-0 ”lidt” ufortjent mod hans egne tidligere holdkammerater. I kampens 48 minut kom kampens detalje, Ikast pressede og pressede. Det endte med en dobbelt redning af BOB forsvaret. Først en kanon redning af Bjarne Thisgaard, der halv klarer skuddet, retur bolden hamre Ikast´s Martin Risbjerg lige ind i hovedet på formanden Torben Kjærgaard Jakobsen, der havde taget den helt rigtige opstilling på stregen.
Man må sige at Brande kendte deres besøgstid i går.Det blev sæsonens 10 sejr til et hård kæmpende nye sammensatte BOB hold. Hele holdet skal roses for en fremragende indsats, men kampens spiller blev suverænt Bjarne ”Plankeværk” Thisgaard i Brande forheksede mål.