BOB +32 fik remis i sæsonåbningen

BOB +32 fik remis i sæsondebuten.

Årets første kamp for oldboys +32 skulle spilles i Ikast KFUM, mod sidste års vindere af A rækken. Flere af Brande spillerne følte sig ekstra klar til sæsonstarten og første kamp, eftersom man havde kørt fodbold træning i en del af vintersæsonen. Det skulle dog vise sig, at Brande i de første 10 min ikke var klar og på plads, hvorfor Ikast KFUM let kunne score til 1-0 på en dårlig clearing og omstilling af brande. Dette satte dog gang i Brande holdet, som begyndte at finde hullerne på midten af banen og resulterede i flere gode chancer til både Rasmus Langelund og Lars Duedahl, som desværre ikke endte med mål. Kampen bølgede frem og tilbage og der blev spillet flot bold fra begge hold på trods af at det var første kamp efter vinterpausen.

Til anden halvlegs start forsatte Brande det flotte spil og pressede Ikast noget tilbage på banen. En ellers velspillende Rasmus langelund fik en pause og Thomas Lund kom på banen og skabte flere gode chancer, men ind ville bolden ikke. Kampen bølgede forsat frem og tilbage på på et tidspunkt stod “farlige” Frank Kristensen #23 helt fri foran Brande målet, men med en helt vanvittig redning af Brande målmand, Søren Laursen, som selv ville få Peter Schmeichel til at klappe, stod det forsat kun 1-0 til Ikast.
Med ca. 15 min tilbage af kampen kæmpede Thomas Lund sig fri i feltet, modtog bolden og blev nedlagt, hvorefter dommeren fortjent pegede på straffesparks pletten. Rasmus Langelund var i mellemtiden kommet ind igen og tog sig sikkert af straffesparket som han satte sten sikkert sparkede ind nederst i højre side uden chance for målmanden. Brande forsatte herefter presset på Ikast og dette gav pote igen efter 5 min, hvor Rasmus “Mus” Nielsen på egen hånd snød flere Ikast spillere med en skud finte og med venstre benet sikkert satte den ind til 1-2. Herefter håbede Brande at kører sejren sikkert hjem, men efter ganske gå minutter sov Brande på back positionerne og dette resulterede i, at Ikast KFUM scorede på et lang skud, som desværre blev rettet af, af en Brande forsvarer og gik forbi en chanceløs Søren Laursen i målet. Kampen endte derfor 2-2.

Kampens spillere blev fortjent målmand Søren Laursen og debut spiller Kris M. Pedersen i midterforsvaret med hver 5 stemmer udtaler holdets holdleder Michael “Tyr” Kristensen.

Holdets næste kamp er først onsdag d. 18. april på udebane mod Herning Fremad kl. 19.00.