Brande old girls havde styr på HIK

Tirsdag den 23. august ude mod Herning IK

Brande var denne tirsdag taget til Herning for at møde de evige modstandere fra HIK, men heldigvis skulle det vise sig at Brande havde overtaget.

Allerede efter få minutters spil havde både Malene Søgaard og Lena Jensen haft de første chancer, men det blev i det 11. minut, hvor Anne Jørgensen fik lavet en frispilning til Pia Holt Kjærgaard og det udnyttede Pia sikkert til en 1-0 føring.

Herefter måtte Jane Sandfeld i målet også i aktion idet Herning ikke bare lagde sig ned. Pause stilling 1-0.

2. halvleg startede som første med et par gode chancer og igen efter 9 minutters spil øger Malene Søgaard Brandes føring til 2-0 direkte på frispark. Og som 1. halvleg så satte det Herning lidt i gang og igen måtte Jane Sandfeld være klar og fik redet flere gode chancer fra Herning.

Kampen slutter med endnu et mål. Denne gang er det Pia Holt Kjærgaard som finder Pernille Jakobsen og hun scorede sikkert til kampens slutresultat 3-0 til Brande.

Kampens spiller blev Pernille Jakobsen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Susan Busk, Pia Holt Kjærgaard, Elsebeth Østergaard, Malene Søgaard, Anne Jørgensen, Lena Jensen, Mette Poulsen og holdleder Karina Kjærgaard.