Senior Old Boys +40 puljevindere med 4 runder igen.

Brande kunne med en sejr i Vildbjerg sikre sig puljesejren i +40. Det skulle vise sig ikke at blive den nemmeste opgave, da Vildbjerg ville det anderledes.

Brande spillede sig til den første chance allerede efter 30 sekunder men Nicolaj Eg nåede kun lige frem med tåspidserne på Elmedin Bratics fine indlæg fra højresiden. Brande var uden tvivl det bedste hold på banen og havde bolden klart mest. Chancerne var dog relativ få fra Brandes side, det virkede som om at spillerne tog for let på opgaven.
Fuldstændig imod spillet kom Vildbjerg foran 1-0, da Brandes spillere blev fanget af en høj bold henover forsvaret. Dette mål gjorde at Vildbjerg fik troen på opgaven og overtog lidt mere af spillet. Det udmøntede sig i en 2-0 scoring med 2 minutter tilbage af første halvleg.
Brandes spillere var i halvlegen enige om at indsatsen skulle være bedre i anden halvleg. De sidste meter skulle løbes og afleveringerne skulle være bedre.

Anden halvleg formede sig som Brande ønskede. Der blev løbet væsentlig mere og indsatsen var meget bedre. Chancerne blev flere og flere men man skulle helt hen til 10 minutter før tid før Nicolaj Eg fik bolden med forbi en forsvarer og stod fuldstændig fri i feltet. Eg fintede målmanden med et skud og kunne derfor score på Vildbjergs målmand til 2-1 i modsatte side. Dette mål blev startskuddet til en Brande offensiv hvor man blandt andet satsede med at smide Finn Jensen op i angrebet og spille med kun 3 mand i forsvaret.
Da de 60 minutter var gået førte Vildbjerg stadig 2-1 men 2 minutter ind i overtiden brugte en Vildbjerg forsvarsspiller hånden inde i feltet og dommeren dømte korrekt straffespark. Allan Kjærgaard tog ansvaret og gik frem til bolden. Han eksekverede sikkert til slut resultatet 2-2 udtaler holdets holdleder og anfører Torben Jakobsen, som stod over i kampen pga en mindre skade.

Efter kampen viste det sig at 2-2 var nok for Brande til at vinde puljen, da de to andre tophold Herning og Ikast spillede 0-0.

Holdets næste kampe er i den kommende weekend ved LM stævnet i Brande. Starter med den første kamp lørdag kl. 11.00 mod Lidenlund fra Lemvig.