Oldboys +32 har kurs mod det fine selskab.

Brande Oldboys +32 vs. Vorgod Barde, d. 11/5-2016

Dejligt vejr og dejlig sejr.

Brande Oldboys kommer godt fra start, hvor Thomas Funderskov kommer igennem men får ikke nok fart i hans aflevering skråt tilbage til Anders ”burger” Nielsen i feltet. Brande Oldboys spillede rigtig godt fra start. Medin fik en bolden i dybden som han desværre skød langt over målet. Lars Duedahl fik en frispilning i venstre side, men fik desværre ikke nok fart i hans afslutning så målmanden nemt kunne holde bolden. Efter et boldtab af Danni ”smøg” Nielsen, kom Vorgod for første gang op på Brande Oldboys’ banehalvdel, dog uden der rigtig kom noget ud af det. Brande Oldboys kom hurtigt tilbage på bolden med rigtig flot spil dog uden de store chancer. Brande Oldboys spillede bolden godt rundt og gav ikke mange muligheder til Vorgod. Efter lidt klump spil på midten af banen, blev bolden spillet ud på kanten til Due, som kom igennem til en god chance som desværre blev rettet af i sidste øjeblik. Brande Oldboys fik et frispark, som Thomas tog sig af desværre uden held. Flot opspil af Due og Rasmus Nielsen gav næsten en chance til burger, dog nåede bolden ikke helt frem. Efter 17 minutter måtte Kim Nielsen udgå med en skade, efter at være løbet sammen med Søren Laursen. Kim blev erstattet af Jakob ”bænk” Kristensen. Og efter 20 minutter måtte også Lasse ”TV” Sørensen udgå med lidt i baglåret. Han blev erstattet af Brian Lauridsen. Efter et rigtig godt indlæg af bænk fra højre side, kom Lauer først på bolden som fik prikket den tilbage til Due som desværre flugtede bolden forbi målet. Vorgod spillede efter 25 minutter bolden tilbage til forsvaret, som Due pressede hård så de fik spillet bolden tilbage til målmanden. Her kom burger i vejen og fik den lagt ind foran til bænk som nemt kunne sparke bolden ind til 1-0. Brande Oldboys sad på alt spillet dog uden at komme frem til store chancer. Medin spillede bænk godt i dybden, som lagde bolden perfekt indover til burger, som blev tacklet lige på mållinjen. I den sidse del af første halvleg havde Brande Oldboys mange chancer, så der burde nok have været et mål eller to mere inden pausen, men det kom desværre ikke.
I pausen blev burger taget ud og ind i stedet for ham kom Henrik Sølund og Medin kom også ud og Holger kom ind i stedet for. Marc Serup (som i dag var vendt tilbage som cheftræner) sagde, at Brande Oldboys var deres egen værste fjende, for de skulle holde gang i sig selv og ikke falde ned.
Brande Oldboys startede godt ud i anden halvleg, med store chancer til både mus og Due, som Vorgods målmand reddede. Brande Oldboys sad på alt spil, hvor chancerne kom på stribe, men der blev ikke gjort nok ved dem. Pludselig sov Brande Oldboys’ forsvar og en bold kom igennem, hvor Jakob ”basse” Brun reddede bolden. Et godt indlæg af Due i venstre side, ramte Sølund som tæmmede bolden og flugtede bolden i mål – præcis som Ole Thisgaard gjorde det i sine unge dage, 2-0 til Brande Oldboys. Brande Oldboys kom frem til et hav af chancer, som desværre ikke kom i kassen og derfor blev det lidt en nervøs affære de sidste 15 minutter. Vorgod fik et frispark, hvor Brande Oldboys lige glemte at følge med, og pludselig stod en Vorgod spiller helt alene foran målet med bolden ved fødderne og derved nemt kunne reducere, 2-1. Vorgod fik 2 gule kort, for først at sparke ud efter Thomas og efterfølgende tackle Brian bagfra. Thomas fik også et dumt gul kort, for at brokke sig for meget til dommeren. Kampen endte 2-1, men kunne sagtens have endt meget større til Brande Oldboys, da der blev brændt alt for mange store chancer.
Kampens spiller blev Sølund med 5 stemmer efter hans klasse mål.
Næsten kamp er i Snejbjerg, onsdag d. 18 maj kl. 19.