Første sæson nederlag til +40.

Mandag skulle Brandes +40 hold op i mod en af rækkens svære hold Herning Fremad. Det viste sig at blive en kamp der bølgede frem og tilbage med en masse spile specielt på midten af banen. Brande var i starten mest bold besiddende og hvis ikke det havde været for en masse offside kendelser i mod Brande, så var holdet kommet frem til en del chancer.

Brande kom i spidsen på et godt gennemspillet angreb hvor Henrik ”Skytte” til sidst fik bolden uden for feltet og med et hårdt præcist skud udplacerede Fremad målmanden. En fortjent føring til Brande som havde bolden mest men som også må erkende at den sidste aflevering tit var upræcis.

Anden halvleg blev til gengæld en trist affære for Brande. Bolden blev egentlig spillet meget fint rundt, men chancerne var få. Desværre for Brande fik Fremad udlignet direkte på et frispark. Brande forsøgte at fortsætte det gode spil og det udmøntede sig i en stor chance til Thomas Svensson, da han efter en del klumpspil pludselig stod helt fri, men på forunderlig vis formåede han at skyde bolden ved siden af mål.

Hvad der så ofte sker skete også her. I stedet for en 2-1 føring til Brande fik Fremad bolden op i den anden ende hvor Michael Laursen begik straffespark, som Herning sikkert eksekverede. Det betød at Brande satsede og Fremad slog kontra og lukkede kampen til 1-3.

Kampens spiller blev Finn Jensen som spillede en god kamp i Brande forsvaret.