PRØHL BOMBER VIDERE FOR OLDBOYS A

Onsdag d. 17. august gæstede Brande´s Oldboys A Ejstrupholm Stadion, hvor holdet skulle møde oprykkerne fra EIF. Trods en del afbud, styrede Brande alligevel begivenhederne fra kampens start. Vi skulle hen til kampens 9. min før Søren Prøhl startede hans målshow. Hans første mål blev flugtet ind tæt under mål efter et indlæg fra Elmedin Bratic fra højre side. Søren Prøhl´s næste mål var efter 17 min efter en stikning fra Nicolaj Eg, hvor han scorede hårdt langs jorden. Resultatet ved halvleg var 2-0 til udeholdet. Brande Oldboys fortsatte det gode spil i anden halvleg, og man skulle hen til midt i halvlegen, før der blev scoret igen. Bjarne “Tøf” Kristensen opsnappede en bold ved midterlinjen og efter et par gode driblinger udplacerede han Ejstrupholm´s målmand Lasse Nielsen med hans velkendte ydersidespark fra kanten af feltet. Virkelig flot mål til 3-0 af “Tøf”. Søren Prøhl fuldendte hans hattrick 10 min. før tid, da han efter et par fikse kropsfinter i feltet tornede bolden i kassen til slut resultatet 4-0.
Dejligt at se Brande holdet kom op i omdrejninger igen efter den dårlige kamp ugen før.
Brande´s bedste var målscorerne Søren Prøhl og Bjarne “Tøf” Krisensen 😉
Ejstrupholm´s bedste var målmand Lasse Nielsen og Ulrik Jørgensen 🙂
Onsdag d. 24. august kl. 19,00 spiller Brande Oldboys A på hjemmebane mod Vildbjerg SF, begge hold ligger i øjeblikket på en delt førsteplads i rækken 🙂