Endnu et nederlag til Ikast KFUM

Tirsdag den 26. maj hjemme mod Ikast KFUM

Brande kom rigtig fint fra start. Allerede efter 1 minuts spil fanger Line Kaasbjerg Svensson bolden på midten og spiller Lena Jensen i dybden, men afslutningen er lige på keeperen.

Efter 8 minutters spil kom Jane Sandfeld i målet for første gang på prøvelse og hun skal bruge 2 forsøg på at afværge Ikast chancen.

Herefter foregår det meste af spillet omkring midtbanen og uden de helt store chancer.

Men de sidste 5 minutter af 1. halvleg var der lidt gang i den igen. Først er det Lena Jensen der forsøger at finde Pia Holt Kjærgaard i dybden, men den bliver en tand for lang. I stedet for er det Ikast der løber kontra og på en lidt kikset afslutning går bolden i mål til 0-1. Og allerede minuttet efter er Ikast ligeved at udbygge føringen, men Mette Jørgensen når tilbage og får afværget.

Sidste chance i 1. halvleg var lidt et tilfælde. Mette Jørgensen sender en lang, høj bold frem. Den dumper ned foran Line Kaasbjerg Svensson, som forsøger et lop, men den manglede præcision.

Ikast startede 2. halvleg med en stor chance. Og fik testet Jane Sandfeld allerede efter 30 sekunder. Men Jane var klar og fik fingerspidserne på til hjørne.

Herefter er det Brande der er dominerende. Lisbeth Biltoft bliver taklet bagfra lige uden for feltet. Lena Jensen sender en meget hård afslutning mod målet, men keeperen får lige en fod på. Minuttet efter er Lena på spil igen og sender endnu en hård bold mod målet, men denne gang får keeperen lige en hånd på.

De næste par chancer tilfalder Ikast. Først en lige ved stolpen og dernæst en på stolpen. Men Jane Sandfeld er på plads i målet.

Så er Lisbeth Biltoft igen på spil. Hun sender en hård bold mod mål og Line Kaasbjerg Svensson er lige ved på riposten. Og som i 1. halvleg slår Ikast kontra. De sender en afslutning mod mål uden chance for Jane Sandfeld i målet til 0-2.

Herefter overser dommeren en klar udvisning til en Ikast spiller som efter et par hårde taklinger med Lena Jensen, bevidst løber Lena Jensen ned. Dette kunne måske have givet holdet det sidste held.

Brande slutter dog også bedst af, men desværre uden mål.

Kampens spiller blev Lena Jensen. Holdet bestod desuden af Lisbeth Biltoft, Pia Holt Kjærgaard, Jane Sandfeld, Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Mette Jørgensen, Elsebeth Østergaard og holdleder Gitte Holt.