Fortjent revance til Brande Old Girls

Tirsdag den 23. september hjemme mod Ikast KFUM

Tirsdagens hjemmekamp skulle bruges til lidt oprejsning efter en øretæve i sidste kamp mod Ikast KFUM og Brande kom godt fra start og sad på det meste af spillet.

Første chance tilfaldt Lena Jensen efter lidt 1-2 spil med Pia Holt Kjærgaard. Men desværre uden mål. Herefter er det Pia Holt Kjærgaard som får en halv chance efter opspil helt nede fra målspark med forlængelse af Line Kaasbjerg Svensson, men også uden held. Trine Gasbjerg Jørgensen vil også være med og sender bolden lige over målet.

Men efter 12 minutters spil finder Lena Jensen Pia Holt Kjærgaard i dybden med en flot aflevering. Hun sætter ydersiden på og dirigerer bolden forbi Ikast keeperen til 1-0.

Herefter er der et par chancer til henholdsvis Lena Jensen og Trine Gasbjerg Jørgensen uden held, inden Ikast efter ca. 20 minutters spil får deres første reelle chance. Men Jane Sandfeld er på plads i kassen og bolden bliver sendt i sidenettet.

Kort efter har Brande endnu en stor chance. Pernille Jakobsen sender bolden ind foran mål, hvor Pia Holt Kjærgaard står ved bagstolpen. Hun helflugter men rammer desværre lige på keeperen.

Med 1 minut tilbage af første halvleg får Brande tilkæmpet sig et hjørnespark. Det bliver en kort variant og bolden ender til sidst ved Line Kaasbjerg Svensson, som efter et par træk skyder på mål. Bolden bliver pareret, men bolden falder ned foran Pia Holt Kjærgaard, som resolut hamrer bolden ind til 2-0 som også blev pause stillingen.

  1. halvleg fortsatte hvor den slap, med Brande i overtag og allerede efter 2 minutters spil har Lena Jensen den første chance, men desværre lige forbi.

Line Kaasbjerg Svensson får også chancen. Pia Holt Kjærgaard sender bolden frem til en fremstormende Line, men hun når lige akkurat ikke frem med hovedet.

Kort efter er Lena Jensen igen på spil. Hun opsnapper bolden på midten og afdribler et par Ikast spillere og sender bolden sikkert i mål til 3-0.

Pernille Jakobsen vil også være med. Efter en fiks hælaflevering fra Lena Jensen kommer hun fri, men afslutningen ligger desværre lige på keeperen.

Og Lena Jensen er langtfra færdig. Hun opsnapper igen bolden midtpå og sætter tempo. Hun tiltrak et par spillere og kunne derefter spille Lene Houlberg helt fri og hun kunne nemt score sit første mål for Brande Old Girls til slutresultatet 4-0.

Hen mod slutningen af kampen kom Ikast lidt mere med i kampen, men kom takket et rigtig godt spillende Brande hold aldrig rigtig ind i kampen.

Kampens spillere blev Line Kaasbjerg Svensson og Trine Gasbjerg Jørgensen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Lene Houlberg, Pia Holt Kjærgaard, Pernille Jakobsen, Camilla Mikkelsen, Mette Jørgensen, Lena Jensen og holdlederne Pia Pedersen og Gitte Holt.