Endnu en storsejr til Brande Old Girls

Tirsdag den 10. juni i Karstoft

På årets hidtil varmeste dag var Brande Old Girls taget til Karstoft og allerede efter 5 minutters spil var Brande på pletten. Gitte Holt opfanger bolden, tager et træk og scorer sikkert til 1-0.

Kort efter er Gitte Holt igen på spil. Pernille Jakobsen kæmper sig igennem forsvarets venstre side og sender en aflevering afsted til Gitte Holt. Hun når bolden lige inden Karstoft keeperen som er kommet lidt for langt ud af målet, hvorfor Gitte Holt kunne vende rundt og sende bolden i mål til 2-0.

Vi skal helt hen til 17 minutters spil, før det lykkedes Karstoft at få deres første store chance. Men heldigvis er Lisbeth Biltoft klar i kassen og får presset bolden ved siden af mål.

2. halvleg starter næsten som første. Efter 3 minutter er det Lena Jensen der slider sig fri og det lykkedes at score til 3-0. Et par minutter senere er Lena Jensen igen på spil – denne gang i oplæggerens rolle. Hun spiller Gitte Holt i dybden og hun scorer sikkert til 4-0.

2 minutter senere er det Mette Jørgensen der har fordel af Lena Jensens overblik og hun spiller Mette helt fri og hun kan stille og rolig ligge bolden i nettet til 5-0.

Efter 10 minutters spil er det Karstoft der får en friløber og de scorer til 5-1 uden chance for Lisbeth Biltoft i målet. Men Brande pigerne var ikke færdige med ca. 8 minutter igen er det igen Gitte Holt der lidt heldigt får scoret til 6-1. Gitte Holt scorede også til 7-1 inden Lena Jensen lukkede målfesten med at afdrible et par spillere og score til slutresultatet 8-1 til Brande.

Der var en god fight på hele holdet og trods varmen var der villighed til at løbe lidt. Der var 4 om at dele æren som kampens spiller, Mette Jørgensen, Lena Jensen, Gitte Holt og Pernille Jakobsen. Holdet bestod desuden af Line Kaasbjerg Svensson, Rikke Frank, Lisbeth Biltoft, Lene Houlberg, Camilla Mikkelsen og holdleder Pia Pedersen.