Endnu en sejr til senior oldboys
Mandag aften var 40+ holdet i Herning hvor KFUM ventede. Fra kampens start satte drengene fra Brande sig på begivenhederne og Goran kunne faktisk ha bragt Brande i front efter 30 sek. Men men men han brændte denne mega chance. Brande fortsatte med et højt pres på KFUM og det var de ikke vilde med. Der gik ikke lang tid før Allan Kjærgaard bragte Brande foran og faktisk spillede Brande noget af det bedste i år. Bolden blev spillet rundt og KFUM’erne løb sig trætte i de gode kombinationer. Inden halvleg kom belønningen 2 gange hvor både Søren Prøhl og Michael ”Summe” Husum scorede så halvlegstillingen var 3-0 til Brande.
Anden halvleg blev ikke så køn som første. Brande fortsatte dominansen men KFUM fulgte bedre med og kom også frem til et par løse chancer, som Brandes vikarierende målmand Lars Poulsen tog sig sikkert af. Det skal også nævnes, at Lars Poulsen scorede sikkert på straffe i anden halvleg. De to øvrige mål i anden halvleg blev scoret af Allan Kjærgaard og Søren Prøhl, så de begge blev dobbelte målscorere.
Kampen endte med en sikker 6-0 sejr til Brande, som dermed spillede sig op på puljens første plads da Ikast tabte til Herning Fremad.
Allan Kjærgaard og Michael Husum var de mest fremtrædende på en dag hvor alle spillede en god kamp.
Næste kamp er på mandag hvor Sunds gæster Brande.