Hjemmekampen mandag aften mod Hammerum blev en tæt affære, hvor Hammerum startede bedst og hurtigt bragte sig på 2-0 – sidst i halvlegen fik BOB straffespark, men chancen blev på det “skammeligste” brændt af Åge Kristensen! Anden halvleg var kun få minutter gammel da Ib Møller Pedersen “kanonerede” bolden ind bag Hammerums målmand og få minutter senere udlignede “debutant” Brian Dahl på et flot forarbejde af Peter Munkholm, desværre kom Hammerum igen i front, både 3-2 og med 4-2 men så tog Brian Dahl fat igen, efter en flot frispilning fra Ole Radoor reducerede han til 4-3 og i kampens allersidste minut lykkedes det Brian Dahl at udligne til 4-4-på et flot hovedstød, helt uden chance for Hammerums keeper! Flot anden halvleg af Brian – ægte hattrick. Men en kamp hvor alle kæmpede flot og “fidusen” blev delt mellem Peter Munkholm + Ib Møller Pedersen. På mandag gælder det så HIK, som superveteranerne tabte til i første runde, så der er revance til gode her.