Tirsdag den 14. maj hjemme mod Vorgod-Barde GIF
Brande pigerne startede endnu engang med lyn og torden. Allerede efter 2 minutter er Lena Jensen på plads og scorer sikkert til 1-0. 2 minutter senere er det Dianna Nymark der er på pletten efter flot opspil af Lena Jensen og Trine Gasbjerg. Og det fortsatte, 2 minutter senere igen kommer Malene Søgaard i et overlap og spiller Trine Gasbjerg fri og hun scorer sikkert til 3-0.
Herefter holder pigerne en lille pause og der skal gå hele 6 minutter inden Lena Jensen igen er på pletten. Hun er helt alene med keeperen og udplacerer køligt til 4-0. Dette blev også pause stillingen. Det skal dog nævnes at Lena Jensen havde en mega chance til sin 3. scoring, men brændte på det skamligste 😉
Der skal gå hele 5 minutter af 2. halvleg inden Brande igen sender bolden i kassen. Denne gang er det Gitte Holt der spilles fri af Dianna Nymark og hun scorer sikkert til 5-0.
10 minutter senere laver Lena Jensen sit hattrik til 6-0, efter endnu et flot opspil.
Kampens sidste mål sættes ind af kampens spiller, Dianna Nymark, som får bolden på midten og tager nogle træk inden hun scorer til slut resultatet 7-0.
Det skal nævnes at Vorgod-Barde også kom til nogle få chancer. Det var dog mest på ”oplæg” af os selv. Men Pia Søndergaard var på plads i kassen og det blev aldrig rigtig farligt.
Holdet bestod desuden af Pia Holt Kjærgaard, Pia Søndergaard, Malene Søgaard, Lena Jensen, Trine Gasbjerg, Gitte Holt, Lisbeth Biltoft og holdleder Pia Pedersen.