Tirsdag den 2. oktober ude mod Vorgod-Barde
Det kunne godt mærkes på Brande pigerne at denne kamp nemt kunne vindes og Brande kom derfor ikke alt for godt fra start og stod måske lige langt nok fra markeringerne.
Dette resulterede i flere Vorgod-Barde chancer, men heldigvis var Pia Søndergaard i målet klar.
Efter 8 minutters spil har Brande sin første store chance. Mette Jørgensen spiller Lisbeth Biltoft helt fri, men alene med keeperen triller hun bolden lige forbi målet.
Herefter følger flere små chancer til Trine Gasbjerg og Lena Jensen. Det blev også Lena Jensen der scorede kampens første mål på en ripost.
Minuttet efter har Vorgod-Barde dog en stor chance, men heldigvis får Pia Søndergaard den presset på stolpen.
2. halvleg er 7 minutter gammel da Lena Jensen igen er på spil. Hun opsnapper bolden og i kontra spiller hun Lisbeth Biltoft helt fri og Lisbeth scorer sikkert til 2-0.
Efter 13 minutter tager Mette Jørgensen udspark. Bolden sender hun op til Trine Gasbjerg, som tager et par driblinger og sender bolden i målet til 3-0.
Minuttet efter er Mette Jørgensen igen på spil. Hun spiller ping pong med Lena Jensen og scorer sikker t til 4-0.
Minuttet efter bliver Lena Jensen nedlagt i feltet. Hun tager selv straffesparket, men skyder lidt for hårdt idet keeperen ikke kan nå at flytte sig og hun brænder desværre denne chance.
Med 5 minutter igen får Vorgod-Barde et trøstemål. Brande pigerne er lidt for offensive og Pia Søndergaard i målet er chanceløs mod reduceringen til 4-1, som også blev kampens resultat.
Kampens spiller blev Mette Jørgensen. Holdet bestod desuden af Pia Søndergaard, Elsebeth Østergaard, Elsebeth Nygaard, Lena Jensen, Trine Gasbjerg, Lisbeth Biltoft, Dorthe Eriksen og Gitte Holt.