Torsdag aften krydsede nummer 1 og 2 i 40+ klinger på Brande stadion. På forhånd lignede det en meget lige kamp og det blkev det. Fremad havde til dagen forstærket sig med noget ungt kød og Brande havde haft lidt udfordringer med at stille hold, hvilket også betød at nogle spillere fik nogle alternative pladser.
Heldigvis har Brande fået gang i Thomas Speedy Lund som modstanderne nok skal få stiftet bekendtskab med, i hvert fald hans rygnummer for det er nok det eneste de når at se….. Selvsamme Speedy kunne efter 11 min bringe Brande foran da han inde i fletet tog bolden ned med brystet og derefter sendte bolden flot forbi Fremads keeper, som sprællede forgæves. En rigtig god start for Brande.
Desværre ville Thomas Kyong gerne ha lidt spænding tilbage i kampen og det foregik på den måde at han spillede en Fremad spiller helt fri inde i Brandes felt som relativ sikkert sparkede den ind uden chance for Brandes bedste mand på dagen, Lars Poulsen.
Første halvleg ender 1-1 og Brande blev i halvlegen enige om at man ville gå efter sejren. Speedy havde fået lidt luft i lungerne igen og det brugte han til at sætte en Fremad forsvarer og stikke imod baglinien. Herfra skød han på mål, målmanden halvklarede men desværre for Brande røg bolden ud bag baglinien.
Føringsmålet kom dog ganske kort tid efter. En Fremad forsvarer lavede frispark lige uden for feltet på Thomas Funderskov og det udnyttede Dennis Lundstrøm koldblodigt og bragte med et flot spark Brande foran med 2-1 og han blev helt sikkert 20 kr. rigere for Far Lunde overværede det flotte spark og honorerer det helt sikkert.
De sidste 10 min. forsøgte Fremad at sætte Brande under pres. Det udmøntede sig i en del hjørnespark men alt blev klaret sikkert af enten forsvaret eller dagens BOB spiller Lars Poulsen som igen igen spillede en klasse kamp for holdet.
Udover Lars på mål skal Dennis Lundstrøm også roses for en rigtig god indsats på den centrale midtbane hvor han fordelte spillet godt og for første gang i hans senior karriere spillede fuld tid. Spændende hvad det kan blive til….