Efter en stille juli måned uden aktivitet på grønsværen er det nu igen så småt ved at være tid til at finde fodboldstøvlerne frem igen.
Om en god uges tid – mandag d. 7. august – tager de to første hold, +50 og +60, hul på efterårssæsonen (NB: +50-holdets hjemmekamp mod Vildbjerg er efterflg. blevet udsat til 9. oktober) skarpt forfulgt af damerne, som lægger ud dagen efter.
Herefter går det løs de næste godt 2 måneder frem til uge 41, hvor +40 får æren af at lukke sæsonen ned med en hjemmekamp mod Herning Fremad torsdag d. 12. oktober. Eneste hold, der kan glæde sig over en ekstra uges ferie, er +30, som først skal i aktion igen onsdag d. 16. august.
Er du i tvivl om, hvorvidt du stadig kan sparke til en fodbold, eller trænger du bare til lidt motion, genoptager vi lørdagstræningen 5. august til sædvanlig tid (kl. 13.30 omklædt). Efterfølgende er der traditionen tro suppe (denne gang dog af den kolde slags emballeret i grønne flasker).
Vel mødt!