Første kamp var ude mod et ungt Snejbjerg hold. Efter lidt spil frem og tilbage, er det Birgitte, som får scoret efter selv at have driblet bolden op. Efter en del BOB pres, kommer der et godt opspil fra Anne og Lena, hvor Mette får scoret sit først mål i BOB trøjen. Kort tid efter er det Birgitte, som holder godt på bolden og finder Pernille som scorer. Efter et godt løb og spil af Line er det Anne, som igen får scoret.
Snejbjerg får presset lidt, og på et skud udefra, får de scoret. BOB er dog stadig dominerende, og inden slutfløjt får de scoret to mål mere. Først er det Anne, som kæmper godt og får listet bolden i mål, og til sidste er det Mette der disker en lækker bold frem til Pernille, som scorer igen.
Kampens spiller blev en velspillende Anne.
I anden kamp tog damerne imod Ikast. BOB var klar fra start af og presset godt på, og det viste sig, at det var hele kampen, som endte med at give en del mål på kontoen. Først er det Pernille H der kæmper sig til bolden på midten, hun spiller Anne fri, som sikkert scorer. Kort efter er det igen Pernille, som kæmper sig til et frispark, hvorefter Birgitte banker bolden direkte ind. Birgitte er på spil igen kort efter, hvor Mette dribler godt op i banen, finder Birgitte, der scorer. Inden længe er BOB igen på måltavlen, denne gang er det Pernille, som ser at målmanden er langt ude, og scorer. Ikast presser dog også, og efter et par skud, får de også scoret.
Det meste af den resterende tid, er det BOB som er styrende. Selvom Ikast presser på, har midten og forsvaret godt fat, hvilket også give gode opspil frem i banen. Inden pausen får Birgitte scoret to gange, hvoraf det ene, er på endnu et frispark.
Efter pausen fortsætter BOB, og her er det Camilla der scorer på et godt spark udefra. Line får bolden i mål tre gange, Pernille H får scoret endnu et mål, og Birgitte får scoret to gange mere. En meget velspillet kamp, hvor hele holdet har fortjeneste i den store sejr. Den målscorende Birgitte bliver fortjent kampens spiller.