+50 delte i porten

Værterne havde allerede misbrugt et par gode muligheder efter indlæg fra flankerne, da Mikael Lund ved bageste stolpe med lidt ufrivillig assistance fra gæsternes målmand headede et langt skift fra Kai Varisbøl i nettet og BOB i front i mandagens hjemmekamp mod Vildbjerg i +50-rækken efter 8 minutter.
Brande fortsatte med at producere chancer på samlebånd, men effektiviteten stod ikke mål med forarbejdet. Mod slutningen af halvlegen kom gæsterne mere med i opgøret, og med et skud på tværribben 5 minutter før pausen var de kun millimeter fra en ufortjent udligning.

2. halvleg var ikke mange minutter gammel, før topscorer Søren Prøhl kraftfuldt headede et hjørnespark fra Ole Thisgaard i nettet via undersiden af overliggeren. Derefter blev der længere mellem chancerne til hjemmeholdet, mens Vildbjerg pressede på og over-tog spillet. Midt i halvlegen fik de reduceret fra en halvspids vinkel efter et indlæg, der fik lov til at passere til bageste stolpe.

Herefter var det ren overlevelse for de mere og mere trætte værter, men 3 minut-ter før tid gik det galt igen, da endnu et indlæg nåede frem til en Vildbjerg-spiller ved bageste stolpe.

På kampens sidste angreb var Thomas Svensson tæt på at sikre BOB alle tre point, men hans hovedstød ramte trekantsammenføj-ningen, og så endte opgøret meget passende 2-2. Men havde værterne kendt deres besøgelsestid i 1. halvleg, var der aldrig blevet spæn-ding om udfaldet.

Kampens spiller blev Mikael Lund.