Torsdag aften skulle det ubesejrede 40+ hold op i mod Tjørring på hjemmebane. Kampen var kun 3 minutter gammel før Brande bragte sig foran. Bolden blev ført op med førstegangsafleveringer hele vejen op af banen hvor Danni Nielsen aka Smøg kunne sætte foden på den sidste aflevering og ind i mål. Så var linien lagt…..
Efter 8 min var det Henrik Skytte Mortensen der havde en stor chance efter en god stikning fra Lars Duedahl.
Michael Summe ville også være med og efter 10 min headede han bolden lige over mål efter et godt hjørnespark. Tættere på kom Summe efter 12 min hvor han headede på overlæggeren. Bolden røg tilbage til Dennis Lundstrøm som sendte den på tværs til Henrik Skytte som sikkert scorede til 2-0.
Da kampen var 21 minutter gammel skød Summe på mål og bolden ramte stolpen, det lugtede efterhånden af et Summe mål…
Efter 26 min. fik Brande et frispark lige uden for feltet og Lars Grarup Duedahl tog ansvar og mente at den kunne han sparke ind. Som sagt så gjort. Bolden blev sendt i en bue (som en due) over muren og ind i målet. En flot scoring til 3-0.
I kampens 28 min. skete der ting og sager. Brande fik et straffespark begået imod Summe. Allan Holt Kjærgaard gik til bolden og sparkede den på stolpen. Returen røg direkte ud til Skytte som brændte den store chance. Heldigvis valgte målmanden derefter at sparke den direkte ud til Dennis Lunde som resolut sagde TAK og sparkede den i nettet. Dermed halvlegens resultat 4-0.
Anden halvleg blev om muligt endnu mere domineret af Brande. Allerede efter 5 min kunne Summe fortjent bringe Brande foran med 5-0 efter gode samspil med Duedahl og Martin Herbie.
Martin Herbie var selv tæt på efter 43 min hvor han sparkede en afslutning på stolpen.
Efter 55 min fik Brande endnu et frispark på kanten af feltet og alt lå til Duedahl igen. Men denne gang valgte han at sparke bolden op til mågerne, langt over mål.
Det sidste mål faldt efter 58 min da Dennis Lunde lavede nogle fikse træk og sparkede bolden fladt ind i målet, helt uden chance for den opgivende Tjørring målmand.
Generelt en fremragende koncentreret indsats af Brande, hvor alle stod stærkt. Dog skal Elmedin Melisa Bratic og Michael Husum fremhæves for en særdeles god indsats udtaler holdleder teamet Michael Andersen og Torben Jakobsen.