Kategoriarkiv: Old Girls

Regionsfinaler afholdes på Brande Stadion søndag d. 19/6

Det er efterhånden snart ved at være 3 år siden, der sidst blev afhold Landsmesterskaber i Brande, men søndag d. 19. juni skal der igen spilles om hæder og titler på Brande Stadion.

Her er BOB i samarbejde med Brande IF blevet udvalgt til at afholde regionsfinalerne i kvindernes C1- og C2-rækker i DBU Jyllands Region 2.

Vi bød ind på arrangementet i håb om, at vores seniordamer ville kvalificere sig til finalen, og det lykkedes lige præcis med tirsdagens sejr på 2-1 over Ikast FC.

Modstanderne i finalen, som fløjtes i gang kl. 11.00, bliver Ørslevkloster.

Også i C2-rækken er der mulighed for hjemmebanefordel: Brande IF’s kvinder fører forud for forårssæsonens sidste kamp deres række. Holdet har tre point ned til Karstoft, som er modstanderne i sidste spillerunde, der afvikles på onsdag.

Et enkelt point er nok til at sikre puljesejren og kvalifikation til finalestævnet for BIF-kvinderne, mens Karstoft kan sikre sig første- og finalepladsen med en sejr.

Holdenes to første indbyrdes møder, som begge er blevet spillet i Karstoft, er endt med en 1-0-sejr til hvert hold, så der er udsigt til endnu en jævnbyrdig kamp på onsdag. Lokalopgøret, som spilles på Brande Stadion, starter kl. 19.00.

Kom og bak vores dygtige piger op – både onsdag og søndag!

Sejr på en varm aften

BOB – Aulum

På en varm onsdag fik damerne besøg af et ungt Aulum hold. BOB var klar fra start og efter små fem minutter tager Birgitte sig en tur op igennem Aulums forsvar og scorer sikkert. Kort tid efter er det igen Birgitte der er på spil. Her med en god stikning i dybden til Anne, som roligt placerer målmanden. Selvom Brande har mange chancer, er det dog Aulum, som får en friløber, som de får scoret på. Aulum lever på lange bolde frem til nogle hurtige spiller i front, og her må Jane i flere omgange diske op med gode redninger på friløberne i løbet af hele kampen. Kort før halvleg er det dog Birgitte som tager chancen udefra og banker bolden i mål uden chance for Aulums målmand.

Efter lidt spil frem og tilbage i anden halvleg er det igen Birgitte, der med hjælp fra en Aulum forsvarsspiller, får scoret direkte på hjørnespark. BOB spillerne tager mange gode løb frem og tilbage, specielt eftersom Aulum har en ekstra mand på banen, er der mere at se til. Men med et godt opspil mellem Pernille H og Anne, er det Birgitte som igen kan score. Damerne kæmpede godt igennem hele kampen, og trods varmen og meget løbearbejde, er det igen en god holdindsats og fight der giver en sejr i hus.

Kampens spiller blev en velspillende Birgitte Sørensen.

God fight gav sejr

Ikast – BOB

På en kold og blæsende tirsdag var damerne en tur I Ikast, hvor de skulle møde et hold, som de kender, og som vi har spillet mange gode kampe mod.

Brande presser godt på fra start, og har to gode chancer, men Ikast målmanden har gode reflekser. Efter et godt opspil mellem Line og Cecilie, finder de Anne, som banker bolden i mål. Selvom Brande har mange gode chancer, får de ikke scoret igen inden pausen. Ikast kommer frem til et par gode chancer, men her har Jane gode redninger. Dog lykkes det Ikast, at få scoret kort inden halvleg.

Fra anden halvlegs start er det igen Brande som presser på, og efter et par chancer, er det Birgitte der trykker af udefra, og på en våd banen, er målmanden chanceløs. Kort tid efter er det igen Birgitte der forsøger med et langskud, men denne gang når målmanden den. Dog er Anne hurtig til at få fat i bolden og scorer. Ikast har et par chancer, men her får forsvaret afværget. De gange Ikast kommer frem til en chance, så er Jane klar i målet, og disker op med mange store redninger. Selv på en friløber, er hun hurtig og får bolden prikket ud. Til sidst er det, som en gentagelse af de to andre mål, Birgitte der skyder udefra, og igen får hun den mål. Damerne viser en god fight og energi igennem hele kampen, selvom trætheden til sidst var at se hos begge hold.

Kampens spiller blev en storspillende Jane Sandfeld i målet.

God holdindsats gav sejr

Team 10 – BOB

Tirsdag aften var damen en tur i Tulstrup, hvor endnu et ungt hold ventede. Damerne var klar fra start og pressede allerede på godt på. Her var der flere chancer, og efter fem min. kunne Team 10 ikke klare presset længere. Efter et godt opspil får Pernille scoret. Herefter stod der BOB på resten af kampen. Damerne pressede godt på, viste godt sammenspil og med hurtige aflevering gav det flere chancer. To bolderobringer foran målet, resulterede i mål af Pernille og Camilla. Herefter får både Anne og Lena scoret, efter nogle gode stikninger. Inden pause tager Lene en tur gennem forsvaret og spillede Stine helt fri, som sikkert scorede på et tomt mål, og kort tid efter får Lene selv scoret.

Anden halvleg startet ud med BOB pres, men på en lidt uheldig bold, ender det med en Team 10 chance, som de scorede på. Herefter var det BOB chancer 90% af tiden, og de få chancer Team 10 kom frem til, stoppede enten forsvaret eller Jane i målet. Flere gode opspil og chancer giver også flere BOB mål. Først er det Anne, som scorede igen, Lena scorede på tre gode spark udefra Pernille får scoret igen efter en god bold fra Birgitte, inden Anne med to kasser mere slutter af. Kampen var en virkelig god holdkamp, hvilket også kunne ses på stemmerne, da hele fire spillere blev kampens spiller – Jane, Anne, Camilla og Lene.