Kategoriarkiv: Old Girls

OLDGIRLS Opdatinger efter sommerferien

Damerne første tre kampe efter sommerferien, kan kort beskrives med: et utal af store Brande chancer, som der desværre ikke bliver scoret på, hvilket bringer lidt mere spænding i kampene end nødvendigt. Dog fortsætter de med det gode og hurtig opspil, som vi også så inden ferien.

Ude mod Funder

Første kamp efter sommerferien var ude imod Funder. Her var spillet meget frem og tilbage, men dog med Brande chancerne i flertal. Første chance er til Lena med et spark udefra, og kort efter er det Marianna A, som med ydresiden lister bolden op i krydset og bringer Brande foran. Efter lidt spil frem og tilbage, er det Anne som dribler bolden op og spiller Lena fri, som sikkert udnytter chancen og scorer. Spillet kører igen frem og tilbage, men så erobrer Pernille bolden, ser Lena løber i dybden, som banker bolden ind på målmanden som får fumlet den i mål. Kampen er meget rodet, og det lykkes Funder på en friløber samt en uheldig chance, at scorer til kampens resultat 3-2.

Kampens spiller blev en solid spillende Pernille Jakobsen. Kampen gav endvidere debut til Charlotte Pedersen. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Anne Sørensen, Lena Jensen, Gitte Holt, Marianne Penitzsch, Camilla Mikkelsen, Marianne Andersen og holdleder Dina Nygaard.

Hjemme mod Team HEG

Kampen var igen præget af mange Brande chancer, men først efter 20 min. med klump spil og et utal af brændte chancer får Anne endelig hul på bylden. Og efter et stort Brande pres, ender det med, at HEG får scoret selvmål. Desværre får HEG scoret et tvivlsomt mål inden pause, hvor Jane ellers havde bolden i hænderne, da hun bliver ramt, og bolden får lov at komme i mål. Anden halvleg er storts set ens med første, idet der fortsat er en masse chancer til Brande, som dog aldrig ender i mål. Dog lykkes det Anne samt Line at prikker bolden i mål, til kampens resultat på 4-1.

Kampens spillere blev Line Kaasbjerg Svensson og Anne Sørensen. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Michele Duedahl, Gitte Holt, Marianne Penitzsch, Camilla Mikkelsen, Marianne Andersen, Elsebeth Østergaard og holdleder Dina Nygaard.

Ude mod Vinderslev

Kampen er som de to første kampe efter sommerferien kendetegnende ved, at Brande har et utal af chancer, som de ikke formår at omsætte til mål.  Derfor er det også Vinderslev, som efter en gang klump spil, får scorer til 1-0. Brande presser dog på og scorer til 1-1, efter godt opspil mellem Anne og Marianne P der scorede. Kort efter en hurtig kontra, mellem Marianne, Anne og Line, hvor Line efter et godt indlæg fra Anne sikkert scorer. 5 min. senere er det Jane, som med et godt udspark sætter gang i en kontra som Line banker ind. Brande er stadig gode til det hurtige omstillingsspil, og efter et indkast fra Pernille til Line, når Mette bolden lige foran målmanden, ser Marianne står fri, som køligt banker bolden ind. Presser fortsætter i 2 halvleg, og efter 5 min finder Elsebeth Mette som sikkert scorer. Vinderslev får scoret til 5-2  efter noget juks spil af Brande. Men pigerne fortsætter med at presser på, og efter et langt indkast fra Camilla får Line scoret Brandes sidste spil.

Kampens spiller blev en flyvende Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Anne Sørensen, Pernille Jakobsen, Marianne Penitzsch, Camilla Mikkelsen, Elsebeth Østergaard, Mette Ejsing og holdleder Dina Nygaard.

Sejre på en meget varm dag

Tirsdag d. 25 juni hjemme mod Isenvad

På en meget varm sommeraften tog damerne imod Isenvad i deres sidste kamp inden ferien. Igen kørte Brande videre med deres god pres og hurtige afleveringer, hvilket også første til et par løse chancer uden mål allerede fra start. Men Brande bliver ved med at presset på, og da Lena erobrer bolden på midten, ligger hun den indover, og her er det Maria som får hovedet på bolden og scorer. Spiller ryger herefter lidt frem og tilbage, men med Brande som boldstyrer, og damerne lader bolden gøre arbejdet i varmen, så alt energien ikke forsvandt med det samme. Det lykkes også på endnu et angreb for Anne at prikke bolden i mål. Inden pausen viser damerne igen, at de via hurtige kombinationer og overblik er stærke. Her er det Lena, som finder en fri Anne, som hurtigt dribler ned i felten og spiller den til Maria, som koldt skynder den i mål.

Isenvad har i 1. halvleg et par enkelte chance, men både et stærkt spillende forsvar og Jane i målet, viser overblik, og deres chancerne bliver ikke til meget.

I anden halvleg presset Brande trods varmen godt på, og det giver også bonus. Efter små 5 min. er det Mai, som fanger bolden på midten, ser Anne, der hurtigt ligger den videre til Elsebeth, som tager den godt med op. Her finder hun igen Anne, som er løbet med, og hun ligger den perfekt tilbage til Lena, der banker bolden ind. Kort efter kæmper Anne sig til et hjørne, som Lena ligger ind til bagerste stolpe, hvor en helt fri Pernille sikkert banker den ind. Kampen er dog præget af lidt hårdt spil, hvilket også fører til et gult kort til en Isenvad spiller 10. min før tid. Brande udnytter overtallet og spiller bolden sikkert rundt, og på et skud udefra, sætter Lena bolden ind til kampens resultat 6-0. Isenvads farligste spiller lukkede forsvaret helt ned for, og en meget velspillende Marianne var konstant over hende, hvorfor hun ikke have let ved, at komme til chancer.

Kampens spiller blev derfor også helt fortjent  Marianne Penitzsch. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Elsebeth Østergaard, Maria Funch Eskildsen, Pernille Jakobsen, Anne Sørensen, Mai Overgaard, Lena Jensen og holdleder Dina Nygaard.

Kampens fire målscorer, Lena 2 mål, Pernille 1 mål, Maria 2 mål, Jane for 2. kampe at holde målet rent, og Anne med 1 mål

Damerne fortsætter det gode spil

Tirsdag d. 18 juni hjemme mod Lemming IF

BOB’s damer fortsatte tirsdag aften de gode takter, og allerede fra start stod der Brande på kampen. Efter et par løse chancer, er det Jane med et hurtigt udspark, som sende Line op af kanten, hun finder Anne, der ligger bolden ind over til Lena, der sikkert scorer til 1-0. Kort efter fanger Marianne A bolden på midten og ser hurtigt at Anne er løbet fri. Hun ligger den godt indover, hvor Line flyver frem til bolden, men desværre på overliggeren. Kort efter er Anne på spil igen, og denne gang finder hun Lena, der ligger den fladt tilbage til Marianne A, som banker den i mål uden chance for Lemmings målmand. Og Brande bliver ved med at tilkæmpe sig chancer, og lidt senere tager Anne endnu en god dribletur ind gennem feltet og skyder på mål. Målmanden får dog lige hånden på, men Marianne A er hurtig henne ved bolden, og prikker den ind. Inden halvleg får Brande scoret to gange mere, første gang via et godt opspil mellem Anne, Marianne og Lena, hvor Lena igen ender som målscorer. Brandes sidste mål sker via en hurtig omstilling, hvor Lena spiller Line i dybden, som ligger bolden ind til Anne, som sætter den ind.

Selvom Brande er foran 5-0 til pause, så holder damerne stadig koncentrationen, og efter 10 min. er det Line, som erobrer bolden på midten, dribler op gennem Lemmings forsvar og banker bolden sikkert i mål. Line spillede en rigtig stærk kamp, og tog mange gode ture i dybden, hvilket også gav en masse chancer til Brande. Næste chance er ingen undtagelse idet Lena igen finder Line i dybden, hun spiller Marianne P, og fortsætter sit løb, og får bolden igen og skyder den i mål. Brandes forsvar er gennem kampen meget stablie, og via sammenspil og overblik, er det kun et par enkelte chancer som Lemming kommer til, men disse har Jane i målet helt styr over. Lena bevarer endvidere det gode spil fra de sidste to kampe, og efter en solo tur fra midten, banker hun iskoldt bolden forbi Lemmings målmand. Sidste Brande mål sker igen via et hurtigt opspil fra Line til Anne til Lena og i mål til kampens resultat 9-0.

Kampens spiller blev en flyvende Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Marianne Penitzsch, Elsebeth Østergaard, Michele Duedahl, Camillia Mikkelsen, Anne Sørensen, Marianne Andersen, Lena Jensen og holdleder Dina Nygaard.

Kampens målscorere

Stor fokus på en lun aften

Tirsdag den 11. Juni ude mod Silkeborg KS

Damerne var klar til at vise Silkeborg, at sidste indbyrdes kamp ikke viste vores niveau. Brande ligger også ud med et fint pres, og fortsatte det gode sammenspil, som de viste i sidste kamp mod Vinderslev. Første chancer er netop også på et sammenspille mellem Lena og Maria, som sender bolden hårdt fladt indover, men desværre kommer Line et my for sent efter at have taget en god tur nedefra. Kort efter kommer de dog igen igennem forsvaret ved endnu et opspil, som havner ved Maria, der får prikket bolden mellem benene på målmanden. Silkeborg, er ligesom i sidste kamp, meget skarpe i deres omstillingsspil, hvor de har et par hurtige spillere. Det giver dem også en god chance, men Jane kommer godt ud, og kaster sig ned. Desværre er det også på en kontra, at Silkeborg får udlignet kort efter. Der går dog ikke mange minutter før at Maria endnu engang sætter bolden i mål, efter at Lena har gjort et flot forarbejde og sender bolden hårdt indover, hvor Maria kaster sig frygtløst efter bolden, og banker den i mål. Derefter stod den på et par store Silkeborg chancer, men her disker Jane op med nogle flotte redninger. Sidste chancer er et frispark til Brande, som Lena banker til, men her får målmanden lige akkurat hånden på.

I anden halvleg kommer Brande ud med et enormt pres, som også er med til at knække Silkeborg. Først chance tilfalder Mai, som på en god stikning fra Line, desværre får skudt lige forbi mål. Næste chance er via en 1-2 mellem Lena og Line, hvor Lena afslutter med et mål. De gode opspil fortsætter, og kort efter finder Line Michele i dybden, som dribler ned til baglinjen og ligger den perfekt indover til Mai, som skynder den i mål. Ikke nok med det, så vil Jane også være med, og på et godt udspark til Lena, bliver hun noteret som assist, idet Lena banker den i mål. Herefter er det Lena selv, som står for assisten, idet hun ligger bolden godt indover til Michele, som sikkert skyder den ind. Sidste mål består igen af et godt opspil mellem de to, da Michele denne gang spiller Lena, som dribler forbi målmanden og skyder den i mål til kampens resultat 7-1. Igen var det gode sammenspil afgørende, og trods en omdiskuteret dommerpræstation, så holdte damerne fokus på deres eget spil.

Alle damerne spillede en rigtig god og solid kamp, men for anden kamp i streg, blev kampens spiller Lena Jensen. Kampen gav debut til en velspillende Maria Funch Eskildsen Holdet bestod derudover af Jane Sandfeld, Marianne Penitzsch, Elsebeth Østergaard, Michele Duedahl, Camillia Mikkelsen, Mai Overgaard, Line Kaasbjerg Svensson og holdleder Dina Nygaard.