Alle indlæg af Edgar Junior

ÅRETS AKTIVFEST AFLYST

ÅRETS AKTIVFEST AFLYST // pga myndighedernes nye restriktioner er vores årlige aktivfest lørdag d. 3. oktober selvfølgelig også aflyst. De spillere som allerede var tilmeldt får selvfølgelig deres penge retur fra vores kasserer Gitte Holt.

God weekend.

Bestyrelsen + festudvalget
Brande Oldboys

BOB +40 SEJREDE SUVERÆNT I TOPKAMP

Torsdag d. 17. septemper skulle rækkens to eneste ubesejrede hold med max point mødes på Herning Fremads baner.

Brande mandskabet var meget tændte og satte sig på spillet fra kampens start.

Midt i første halvleg fik Lars Duedahl en friløber, men afslutter lidt forkølet udenfor feltet og brænder den store chance.

Men heldigvis var Allan Kjærgaard mere skarp allerede minuttet efter, og på god stikning fra Danni Smøg scorede Allan køligt alene med målmanden til 1-0.

20 min. spillet fik Fremad et frispark på kanten af feltet, med Søren Laursen i Brande målet får bokset bolden væk.

23 min. spillet kommer Brande på 2-0 hvor Nicolaj Eg header Michael Laursens gode indlæg i kassen.

Anden halvleg var kun 5 minutter gammel da næste scoring kom. Summe finder genialt Eg i dybden, og med et “hårdt” indlæg som lander lige i Fremad målmandens handsker, så troede vi egentlig den bold var tabt, men målmanden ville det anderledes og taber bolden lige ned for fødderne af Dennis Lundstrøm, som nemt kan prikke bolden i kassen til 3-0.

45 min. spillet fik Fremad endnu et frispark lige uden for feltet, og denne gang bliver skuddet pareret ud til hjørnespark af Søren Laursen.

Få minutter senere kommer Brande også på 4-0. Indskiftede Bjarne Thisgaard presser målmanden hårdt ved en høj bold, som desværre for ham, lige taber bolden ned for fødderne af Henrik Skytte Mortensen denne gang, som resolut tordner bolden i kassen.

Det skal dog også siges, at Brande to gange undervejs i kampen var i undertal, da både Michael Laursen og Nicolaj Eg måtte i skammekrogen for ulovligheder.

De to holdledere Michael Andersen og Torben Jakobsen (skadet i topbraget) roser hele holdet for en kæmpe indsats med midtbanemotor Allan Kjærgaard som den mest iøjefaldende.

Sæsonens første pointtab til Brande Oldboys +50

Brandes ubesejrede tophold i super veteranrækken skulle på udebane møde Sunds, der tidligere har været et hold, der har kunnet drille Brande. Dagens kamp skulle ikke blive anderledes. Brande valgte at starte kampen lidt mere afventede end ellers med henblik på at lokke modstanderen frem på banen. Det lykkedes dog ikke helt, da alligevel endte med, at det blev Sunds, der med nogle giftige kontraangreb truede Brandes defensiv. I den anden ende fik Brande også skabt adskillige chancer, der med større skarphed kunne have bragt holdet foran. Det blev i stedet Sunds, der bragte sig foran, da en spiller blev spillet fri i dybden og fra en relativ spids vinkel kunne passere en chanceløs Ken ”Mackenzie” Petersen i målet. Dermed blev kampen vendt lidt på hovedet med pausestilling 1-0 til hjemmeholdet. 

Det skulle dog blive endnu være for Brande efter pausen, da holdet i begyndelsen af halvlegen kom yderligere bagud, igen efter en klinisk udnyttelse af revner i Brandes defensiv. Derefter blev der for alvor blæst til angreb fra Brandes side med en mængde store chancer til følge. I flere situationer manglede som i første halvleg den afgørende skarphed. Det skulle dog alligevel lykkes at få et reduceringsmål, hvor Sunds for en sjælden gangs skyld blev fanget af ubalance i defensiven. Ole Radoor spillede en klog bold på tværs til Kim Tranholm, der med en first timer sendte bolden i mål i det lange hjørne. Der opstod dog en del dramatik omkring scoringen, da bolden ramte tværstangen på målet hjul. Da dommeren ikke i første omgang havde registreret scoringen og Sunds pludselig heller ikke selv mente bolden havde været i mål. Efter protester fra Brande konfronterede dommeren Sunds målmand, der på fair vis indrømmede, at bolden havde været over stregen. Reduceringsmålet gav for alvor Brande troen på, at slaget kunne vendes og det massive tryk resulterede i adskillige chancer, hvor bolden flere gange dansede rundt på målstregen hos Sunds. Det udlignende mål opstod efter godt opspil af Brande, hvor bolden endte hos Jens Studsgaard, der køligt bevarede overblikket og sendte bolden på tværs til Benny Vilsborg, der efter en god første berøring med et tørt spark sendte bolden op i det ene målhjørne, uden chance for Sunds’ målmand. 

Efter udligningen gik tempoet lidt af kampen, da Sunds var tilfredse med resultatet, ligesom Brande efter nede 2-0 også kunne leve med resultatet. Derfor skete der ikke alverden i den resterende del af kampen, der dermed endte uafgjort 2-2. Brandes bedste i kampen var Ole Radoor, der ydede en jætteindsats på Brandes midtbane.

Brande får i næste kamp besøg af Vildbjerg, der er nærmeste forfølger til Brande med tre point færre, dog med en kamp i hånden. Dermed er der lagt op til et spændende opgør, hvor vinderen kan bringe sig i en god position til at vinde turneringen, inden sæsonens sidste to kampe.

STORSEJR TIL BRANDE OLDBOYS +40

Lind skulle torsdag have fornøjelsen af at møde et yderst veloplagt 40+ hold. Normalt spilles der 11 imod 11 men på grund af mange afbud blev kampen afviklet som en 7 mands kamp dog på stor bane med målene flyttet frem til den store feltkant.

Kampen var kun 2 minutter gammel da Lars Duedahl bragte Brande foran og så kørte toget ellers derud af. I skal forskånes for detaljer om hver scoring da kampen faktisk ender 25-0 til Brande. Der blev scoret mange rigtig flotte mål. Blandt andet sendte Michael Summe Husum bolden i krogen på et godt langskud og Thomas Messi Svensson scorede et flot hovedstød og brændte så til gengæld nogle gevaldige store chancer så Brandes sejr kunne ha været endnu større.

Lind var faktisk også meget tæt på til sidst hvor bolden tog begge opstandere inden målmand Søren Laursen fik den i favnen.

Målscorerne for Brande var:

Lars Duedahl 8 mål

Nicolaj Eg 7 mål

Michael Summe Husum 3 mål

Thomas Messi Svensson 3 mål

Bjarne Tøf 2 mål

Torben Kjærgaard Jakobsen 2 mål

Lars Duedahl blev fortjent kåret som dagens spiller. Hele holdet skal dog roses for en bundsolid og koncentreret indsats.

Næste kamp for holdet er topkampen imod Herning Fremad. Denne kamp afvikles torsdag den 17.09. kl. 18.15 på Fremads anlæg.