Alle indlæg af OldGirls

Flot kamp af Brande Old Girls

Tirsdag den 20. september 2016

Brande startede som lyn og torden og allerede efter 3 minutters spil var Malene Søgaard tæt på efter hjørnespark. Og efter 8 minutters spil er Malene Søgaard og Marianne Andersen i småspil foran målet og bolden endte hos Malene Søgaard som sikkert udplacerede Sunds keeperen til 1-0.

Minuttet efter var Marianne Andersen igen på spil. Hun fandt Elsebeth Østergaard i dybden, men hendes afslutning sad desværre lige på keeperen.

Efter 13 minutters spil var Marianne Andersen med i opspillet igen. Hun fik bolden på midten og sendte en lang bold i dybden til Line Kaasbjerg Svensson. Line nåede bolden lige inden Sunds keeperen og fik med første aflevering sendt bolden ind foran mål hvor Malene Søgaard igen var på plads og scorede nemt til 2-0.

Kort efter er Malene Søgaard igen tæt på direkte fra hjørne, men desværre lige hvor keeperen stod. Sidste chance inden pausen tilfaldt Marianne Andersen. Pernille Jakobsen og Malene Søgaard små spillede inden Malene fik spillet Marianne helt fri, men afslutningen var desværre lige forbi mål. Pause stilling 2-0.

Kampen er knap i gang igen inden Brandes første chance var der. Denne gang var det Lena Jensen som blev sendt i dybden, men hendes aflevering til en fremstormede Malene Søgaard på midten blev lidt for hård og Malene nåede ikke frem til den. Men det slog nu ikke de to ud. Øjeblikket efter opfangede Lena Jensen og fik den sendt på tværs til en helt fri Malene Søgaard og hun kunne sikkert score sit 3. mål til 3-0.

Efter 7 minutters spil var der lidt klump spil foran Sunds målet og da Marianne fik sendt bolden på tværs til en helt fri Helle Lykke burde Brande nok have været på 4-0, men en feber redning af Sunds keeperen gjorde at det ikke lykkedes.

Halvvejs i 2. halvleg skete der vel nærmest et mega kommunikationsbrist i Brandes forsvar for pludselig stod der 2 Sunds spillere helt alene med Jane Sandfeld og hun var prisgivet og Sunds kunne reducere til 3-1.

Herefter følger flere store chancer. Lena Jensen fandt Line Kaasbjerg Svensson helt fri, men keeperen fik en fodparade på. Line er selv over riposten, men igen blev den pareret. Næst er Lena Jensen over den, men hendes afslutning ender på overliggeren. Kort efter er Line på den igen, men denne gang ender den på stolpen.

Kampens sidste mål startede med en lang aflevering fra Marianne Andersen til Lena Jensen. Lena fik akkurat prikket bolden forbi keeperen og sendte bolden mod et helt fri mål, men endte desværre på stolpen. Heldigvis var Line Kaasbjerg Svensson over riposten og kunne sikkert trille bolden ind i et helt fri mål til kampens slut resultat 4-1.

En flot spillet kamp hvor Sunds spillerne løb i ring om Brande damerne.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Marianne Andersen, Helle Lykke, Malene Søgaard, Elsebeth Østergaard, Camilla Mikkelsen, Mette Poulsen, Lena Jensen, Pernille Jakobsen og holdlederne Karina Kjærgaard og Gitte Holt.

3. sejr på stribe til Brande Old Girls

Tirsdag den 30. august hjemme mod Herning KFUM

Brande kom flyvende fra start. Allerede efter 25 sekunder har Marianne Andersen et godt skud på mål og Line Kaasbjerg Svensson er over riposten og udplacerer sikkert Herning keeperen til 1-0.

Og det var stort set stormløb mod Herning målet i hele 1. halvleg. Næste chance tilfaldt Malene Søgaard, dog uden held. Herefter var Marianne Andersen igen på spil. Hun ramte Gitte Holt i maven og bolden endte derefter i målet til 2-0.

Herefter fulgte chancer til Malene Søgaard, Gitte Holt, Pernille Jakobsen og Marianne Andersen dog uden yderligere mål.

I 2. halvleg fortsatte spillet stort set som første og der var store chancer til Malene Søgaard, Helle Lykke, Line Kaasbjerg Svensson og Elsebeth Østergaard, men dog uden mål.

Cirka halvlegs i 2. halvleg er der endelig gang i den igen. Line Kaasbjerg Svensson går til baglinjen og sendte bolden hårdt ind foran målet, hvor Malene Søgaard er på plads og hamrede bolden i mål til 3-0.

Kort efter var Line Kaasbjerg Svensson selv lige ved at øge til 4-0 efter en solotur fra midten, men bolden prellede desværre af på stolpen. Til sidst er Helle Lykke lige ved at score sit første mål for old girls, men keeperen er desværre på plads.

I stedet er det vel nærmest i overtiden at Herning får et lille trøstemål, så kampen slutter 3-1 til Brande.

Kampens spiller blev Line Kaasbjerg Svensson. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Pernille Jakobsen, Gitte Holt, Camilla Mikkelsen, Elsebeth Østergaard, Malene Søgaard, Marianne Andersen, Helle Lykke og holdleder Karina Kjærgaard.

Brande old girls havde styr på HIK

Tirsdag den 23. august ude mod Herning IK

Brande var denne tirsdag taget til Herning for at møde de evige modstandere fra HIK, men heldigvis skulle det vise sig at Brande havde overtaget.

Allerede efter få minutters spil havde både Malene Søgaard og Lena Jensen haft de første chancer, men det blev i det 11. minut, hvor Anne Jørgensen fik lavet en frispilning til Pia Holt Kjærgaard og det udnyttede Pia sikkert til en 1-0 føring.

Herefter måtte Jane Sandfeld i målet også i aktion idet Herning ikke bare lagde sig ned. Pause stilling 1-0.

2. halvleg startede som første med et par gode chancer og igen efter 9 minutters spil øger Malene Søgaard Brandes føring til 2-0 direkte på frispark. Og som 1. halvleg så satte det Herning lidt i gang og igen måtte Jane Sandfeld være klar og fik redet flere gode chancer fra Herning.

Kampen slutter med endnu et mål. Denne gang er det Pia Holt Kjærgaard som finder Pernille Jakobsen og hun scorede sikkert til kampens slutresultat 3-0 til Brande.

Kampens spiller blev Pernille Jakobsen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Susan Busk, Pia Holt Kjærgaard, Elsebeth Østergaard, Malene Søgaard, Anne Jørgensen, Lena Jensen, Mette Poulsen og holdleder Karina Kjærgaard.

Old girls burde have hentet storsejr

Tirsdag den 16. august ude mod Sunds

På noget der lignede en sommer dag tog Brande pigerne til Sunds for at spille efterårets første kamp.

Det gik dog ikke helt som forventet og efter 5 minutter kom Sunds foran. Men heldigvis var Brande hurtige til at svare igen. På næste angreb kom Lena Jensen fri i højre siden og forsøgte at finde Gitte Holt foran mål, men en Sunds spiller fik en fod og bolden ramte Pernille Jakobsen som var i fremløb og hoppede i mål til 1-1.

Herefter fulgte flere gode og store chancer til henholdsvis Lena Jensen, Gitte Holt og Malene Søgaard, men  bolden ville ikke ind. I stedet lykkedes det så Sunds at komme foran 2-1 og kort efter var de endda ved at øge igen, men denne gang fik Jane Sandfeld vippet bolden på overlæggeren. 1. halvlegs sidste chance tilfaldt også Malene Søgaard, men også uden hel.

I pausen fik Brande pigerne rettet lidt små ting til og blev enige om at spille lidt mere sammen og mere bevægelse. Og dette virkede efter hensigten. Det var reelt et storm løb mod Sunds målet i hele 2. halvleg.

Første chance efter 1 minut var til Line Kaasbjerg Svensson som blev spillet helt fri foran mål af Helle Lykke, men det lykkedes Line at sende bolden i sidenettet. Minuttet efter er de 2 på den igen. Igen er det Helle som spiller Line helt fri, men igen uskarpt fra Line. Riposten endte hos Helle selv, men keeperen var på plads.

Efter 6 minutter er det Lena Jensen der spiller Helle Lykke fri, men også uden held. Øjeblikket efter er Malene Søgaard helt alene med keeperen og får denne gang sendt bolden forbi keeperen, men desværre stolpe ud. Line Kaasbjerg Svensson og Gitte Holt har herefter endnu et par store chancer inden det med ca. 10 minutter tilbage endelig lykkedes at få hul på bylden. Gitte Holt finder Lene Jensen, som med en hurtig og hård afslutning endelig får bolden i mål til 2-2.

Minuttet efter lykkedes det også Brande at komme foran. Gitte Holt bliver spillet helt fri og er alene med keeperen og med en hurtig dribling er keeperen sat af og kampens sidste mål bliver sat ind 3-2 til Brande.

Kampen burde have endt med en stor sejr til Brande, men holdet var lidt rusten og det tog det hele 1. halvleg at komme i gang.

Kampens spiller blev Pernille Jakobsen. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Elsebeth Østergaard, line Kaasbjerg Svensson, Gitte Holt, Malene Søgaard, Helle Lykke, Camilla Mikkelsen, Lena Jensen og holdleder Karina Kjærgaard.