Ærgelig nederlag til Brande Old Girls

Tirsdag den 22. maj ude mod Herning KFUM

Kampen er knap i gang inden Pia Holt Kjærgaard forsøger sig langt ude fra men lige ved siden af mål. Kort efter blev Line Kaasbjerg Svensson løbet over ende, men Jane Sandfeld reddede en 100% chance.

Efter 6 minutters spil blev flot opspil mellem Anne Sørensen og Pernille Jakobsen, fandt Pernille til en helt fri Pia Holt Kjærgaard på midten og hun scorede sikkert til 1-0

Næste chance var omvendt hvor Pia Holt Kjærgaard spillede Pernille Jakobsen helt fri, men desværre sad afslutningen lige på målmanden.

Med 5 minutter inden pausen måtte Jane Sandfeld igen finde en stor redning frem. Og kort efter var det Herning der kom under pres, Anne Sørensen fandt en helt fri Line Kaasbjerg Svensson som kom helt alene med målmanden, men fra meget kort afstand sendte hun bolden lige over. 1-0 til halvleg.

I 2- halvlegs første minut fik Herning en friløber og Jane Sandfeld hev endnu en stor redning frem.

Øjeblikket efter var det Anne Sørensen der drev den fremad og tvang Herning målmanden til at give hjørne, men det blev desværre ikke til mere.

Halvvejs i halvlegen kom Herning i kontra og fik reduceret til 1-1 uden chance for Jane Sandfeld i målet.

Men allerede minuttet efter fandt Pia Holt Kjærgaard en fri Pernille Jakobsen. Pernilles afslutning sad dog lige på målmanden.

Og kort efter var Pernille Jakobsen igen på spil, men hun brændte af 2 omgange.

Med 5 minutter tilbage spillede Herning målmanden bolden lige ud til Pia Holt Kjærgaard, men desværre kunne hun ikke omsætte den store chance til mål. I stedet lykkedes det Herning af score yderligere til slutresultatet 1-2 til Herning.

Kampens spiller blev Jane Sandfeld. Holdet bestod desuden af Pia Holt Kjærgaard, Line Kaasbjerg Svensson, Pernille Jakobsen, Anne Sørensen, Marianne Panitzsch, Henriette Lind Eriksen, Camilla Mikkelsen og Louise Schnedler og holdleder Karina Kjærgaard Jakobsen.