Endnu et nederlag mod Ikast

Tirsdag den 11. august ude mod Ikast KFUM

Efterårets første kamp var mod Ikast KFUM, som Brande ikke havde alt for gode oplevelser mod og kampen var da heller ikke mere end et par minutter gammel inden Jane Sandfeld i målet måtte hive den første store redning frem.

Herefter er der faktisk en del spil på midtbanen uden de store chancer til begge hold. Men det lå lidt i kortene, at Brande ikke måtte lave nogle fejl idet vi så ville blive straffet med det samme. Og det var netop en fejl efter 9 minutter, hvor Ikast havde endnu en stor chance, men igen er Jane Sandfeld på plads og klarer skærene. Dog kan hun ikke stille noget op et par minutter senere, hvor en Brande spiller bliver afdriblet på baglinjen og Ikast spilleren derefter scorer sikkert til 2-0.

Og Jane Sandfeld måtte endda hive endnu en redning frem inden pausen. Trods de store chancer til Ikast, så havde Brande faktisk ret godt spil og kom dog også frem til et par chancer, dog uden større held.

Brande kom rigtig godt ud fra pausen og havde et godt forsøg af Trine Gasbjerg Jørgensen efter opspil fra Lisbeth Biltoft. Og efter 11 minutters spil var Line Kaasbjerg Svensson lige ved at komme foran keeperen og opsnappe bolden og Trine Gasbjerg Jørgensen følger op på riposten, men desværre også disse afslutninger uden held.

Minuttet efter er det Pia Holt Kjærgaard der spiller Line Kaasbjerg Svensson fri i feltet, men det lykkedes ikke at få bolden med rundt til en afslutning. Kort efter er det Mette Jørgensens tur til at spille Line fri, men igen vil det ikke helt som Line ønsker og det bliver ikke til mere.

Derefter sker der det som desværre er sket flere gange mod Ikast – det lykkedes endnu engang at score på en fejl i forsvaret og efter 15 minutter var stillingen 3-0. De sidste 10 minutter var der næsten kun spil mod Brandes mål og Jane Sandfeld måtte hive flere store redninger op og desværre indkassere et mål mere til slutresultatet 4-0.

Kampens spiller blev Jane Sandfeld. Holdet bestod desuden af Pia Holt Kjærgaard, Elsebeth Østergaard, Mette Jørgensen, Line Kaasbjerg Svensson, Trine Gasbjerg Jørgensen, Malene Søgaard, Lisbeth Biltoft, Gitte Holt og holdleder Karina Kjærgaard.