Senioroldboys stormer derudad.

Mandag d. 22. juni skulle Senioroldboys holdet fra Brande til Hammerum. Selvom holdet som i dagens kamp stillede op i lidt svækket udgave pga mange afbud, så kom man alligevel godt igang med kampen, men det var dog Hammerum som midtvejs i første halvleg kom foran 1-0 i en kontra. Denne stilling holdte til få minutter inden pausen, da Michael Laursen sendte en god stikning i dybde, som Henrik Mortensen scorede på smart vis til 1-1.
Brande kom foran 2-1 efter ca 10 min af anden halvleg. Elmedin Bratic opsnappede en bold og spillede den til Søren Prøhl, som genialt loppede bolden over målmanden til 2-1. Få minutter senere lavede man så en “Jesper Olsen” tilbage aflevering så Hammerum kunne udligne til 2-2. Men Brande ville mere end kun at få et point med hjem fra kampen og kort efter blev Henrik Skytte Mortensen fældet i feltet, og Torben Jakobsen scorede sikkert fra 11 meter pletten til 3-2. Et par minutter efter denne scoring blev kampen lukket, da Danni Nielsen sendte et perfekt indlæg ind i panden på topscorer Søren Prøhl, som udplacerede målmanden til 4-2 som også blev kampens resultat. Alle på holdet skal roses for en god indsats, men Søren Prøhl blev kampens spiller. Næste og sidste kamp her i foråret er topbraget og Ikast FS mandag d. 29. juni kl. 19,00 på Brande Stadion.