Endnu en storsejr over Kollund/Lind

Tirsdag den 27. maj ude mod Kollund Lind

I en strid vind på Alpi Stadion i Lind kom Brande damerne rigtig godt fra start og sad total på kampen helt fra start og efter 7 minutters spil har Brande et indkast i højre siden. Rikke Frank spiller Gitte Holt som forlænger den til Lena Jensen, der er i fuld fart fremover og hun scorer sikkert til 1-0.

Efter 15 minutters spil er Lena Jensen igen på spil med et godt skud, men denne gang vandt keeperen duellen. Efter 19 minutter har Brande målspark, Jane Sandfeld sender bolden ud til Mette Jørgensen, som afleverer den op til en helt fri Gitte Holt. Hun scorer til 2-0 som også er pausestillingen.

2. halvleg er knap begyndt, før Brande har sat Lind under pres igen. Efter lidt klump spil triller Pernille Jakobsen bolden tilbage til Line Kaasbjerg Svensson og hun sender stille og rolig bolden i mål til 3-0.

Kort efter er Line igen på spil. Næsten samme måde. Lidt klump spil foran mål og bolden kommer ud til Line Kaasbjerg Svensson. Hun sender bolden ind foran mål, hvor det vrimler af både med- og modspillere. Det er en Lind spiller der for sidste hoved på bolden inden den flyver hen over Lind keeperen til 4-0.

2 minutter senere er det Lena Jensens tur igen. Hun nærmest takler sig igennem Lind forsvaret og scorer et rigtig slider mål til 5-0.

Så syntes Lind lige at de også vil være med og har en kæmpe chance. En spiller er total alene med Jane Sandfeld, men Jane dækker flot målet af og afslutningen sidder ved siden af målet.

Brandes sidste mål blev sat ind af Gitte Holt efter endnu en gang klump spil foran Lind målet, hvor hun nærmest med ryggen mod mål fik den vippet ind. Slut resultatet 6-0 til Brande.

Kampens spiller blev igen Dianna Nymark. Holdet bestod desuden af Jane Sandfeld, Line Kaasbjerg Svensson, Mette Jørgensen, Lena Jensen, Pernille Jakobsen, Rikke Frank, Gitte Holt og holdleder Pia Pedersen.