BOB +40 tabte til Herning Fremad

Efter at have vundet de 3 første kampe, måtte BOB +40 holdet gå fra banen uden point. Ikke ligefrem fortjent, når man kigger på spil og chancer, men det handler jo om at lave mål og det magtede Herning Fremad.

Det startede ellers godt for Brande, som allerede efter 1. minut var tæt på. Et frispark fra siden sparkede Torben Kjærgaard Jakobsen på overliggeren. Brande sad total på spillet og kom også frem til en masse halve chancer, dog uden for alvor at blive farlige. Det blev Herning til gengæld efter 12 min. Et langt spark fra forsvaret blev headet videre og vupti så var Herning angriberen alene med målmand Kim Lauritsen. Herning scorede sikkert på friløberen og ganske ufortjent var Brande nu bagud.

Resten af halvlegen gik som starten af kampen. Brande på boldene og Herning levede på deres farlige omstillinger. Utroligt nok lykkedes det ikke for Brande at score, det var ellers ikke chancer der manglede. Samtidig blev mange af de ellers normal farlige indlæg sparket bagved mål eller direkte ind til en Herning forsvarer.

Anden halvleg startede rigtig skidt for Brande. Herning Fremad brød et opspil og i løbet af 3 afleveringer lå bolden bagved Kim i BOB målet. Så var det for alvor op af bakke på en dag hvor intet fungerede på modstanderens sidste tredjedel af banen.

Det skal dog retfærdigvis siges, at Lars Poulsen får reduceret efter en suveræn tværpasning fra Kenneth Lauridsen, som var venligst udlånt fra +45 holdet. Allan Kjærgaard blev fortjent kåret til man of the match.

Det hele endte med et 2-1 nederlag. Brande kunne i aftenens kamp lære af Herning hvad effektivitet betyder. De havde vel 4 skud på mål og scorede på 2.

Næste kamp er mandag den 26-05 hjemme imod Bording kl. 19.